B&W-arbejderen får stemme
Både kunstneren Jens Galschiøt og arrangørgruppen har sagt ja til at statuen skal tale direkte til forbipasserende gennem deres smartphone og fortælle, hvordan det var at arbejde på B&W. Det er en historie om en stor industri i København, som vi i dag stadig kan se nogle af bygningerne fra. Det er også en kultur af virkelige arbejdere, som er svær at finde i dag. B&W-arbejderen vil fortælle direkte om, hvordan det var, og også reflektere over tiden, der er gået, og hvordan København har udviklet sig. Humor er en vigtig del, så der vil helt sikkert også komme nogle sjove anekdoter fra arbejdspladsen.
B&W-arbejderen er et mindesmærke over de “blå mænd”, der i 150 år var en integreret del af Christianshavns industrielle identitet. Den naturalistiske skulptur er 206 cm høj og
forestiller en havnearbejder i kedeldragt, med hænderne hvilende på Børnehusbroens sydlige rækværk.
På Christianshavn står denne statue og skuer ned mod det gamle B&W-værft, som blandt andet byggede containerskibe. Dette værft var engang Danmarks største arbejdsplads med
op mod 10.000 medarbejdere og er det sidste store minde fra en svunden tid. Vi forventer, at statuen vil blive levende og tale i april 2025. Denne oplevelse vil blive en del af byens øvrige 12 talende statuer.
Ideen bag Talking Statues er at give stemme til statuer, så de kan gøre fortiden levende. Projektet blev startet i København i 2013 med de første ti statuer og har siden bredt sig til storbyer som London, New York, Boston, Dublin, Berlin osv. Ideen er simpel: Man scanner en QR-kode og bliver derefter ringet op af statuen, der fortæller sin historie. Monologen skrive af en manuskriptforfatter og rolle optages med en skuespiller.
For yderligere information se www.talkingstatues.com
(Pressemeddelelse fra Talking Statues Association, Islands Brygge)
There are no comments
Add yours