Plantedag på Torvet

Plantebyttemarked på Christianshavns Torv

Så er det igen tid til grønne tirsdags arrangementer på Christianshavns Torv. Samtlige tirsdage henover sommeren kan du deltage i forskellige aktiviteter på Torvet.

Miljøpunkt Indre By & Christianshavn afholder tirsdag den 2 juli kl. 17-18 det første arrangement. Det kommer til at være et lille plantebyttemarked, hvor du kan medbringe nogle af dine egne spændende, smukke, sjove, duftende eller farverige planter og bytte dem til nogle, som andre Christianshavnere har taget med. Det kan evt. også være stiklinger du kan bytte. En vigtig ting er, at du tjekker at planten ikke har nogle skadedyr med sig, det vil være så ærgerligt at få det spredt til andre hjem.

På dagen vil du også kunne snakke med Miljøpunktet om hvordan du kan være med til at skabe små grønne åndehuller på Christianshavn. Du kan blandt andet få inspiration til hvordan du kan begrønne en facade eller skabe en lille fortovs have foran dit hus, hvor du kan nyde en kop kaffe og få en sludder med naboen.

Vi glæder os meget til at se Jer til en hyggelig tirsdag på torvet :)”

Venlig hilsen

Sabine Sørensen
Projektleder




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.