totem.jpg

Nordatlantens Brygge kaster lys på kønsidentiteter under kulturnatten

PR-foto: Båll & Brand
TOTEM – lysværk og performance sætter fokus på kønsidentiteter under kulturnatten
Oplev et altomfattende univers af lys, lyd, dans, spoken-word og levende musik på Nordatlantens Brygge. Og fra Inderhavnsbroen kan du se Båll & Brands lysværk på gavlen af det historiske pakhus under kulturnatten, fredag den 15. oktober kl. 18 til 23.
Der tales meget om køn og kønsidentiteter for tiden. Men at tænke køn i en bredere forstand end de to køn, er imidlertid ikke et nyt fænomen. I sin performance TOTEM peger Martin Ersted og kunstnergruppen Båll & Bramd på, hvordan køn gennem alle tider og kulturers myter og symboler er blevet tænkt mere åbent og flydende.
Som forestilling betoner TOTEM, at vi er en del af en langt mere kompleks natur, end vi har for vane at tænke på. Lyskunstneren Martin Ersted arbejder blandt andet med animationer inspireret af de nordiske symboler, og titlen refererer til totem som et symbol, der tjener som et emblem for en gruppe mennesker – en familie, klan eller stamme.
LYSVÆRK OG PERFORMANCE På facaden af Nordatlantens Brygge mod Inderhavnsbroen kan man aftenen igennem få en organisk lysoplevelse med inspiration i den præbiotiske ursuppe, hvori de første levende celler tog form.
Installationen kan opleves gennem hele aftenen og der er live performance på 5. sal hver hele time. Hver performance varer 20 minutter. Første gang kl. 18. Sidste forestilling kl. 23.
Forvent en oplevelse ud over det sædvanlige inde såvel som ude.
Bag TOTEM Båll & Brand er en af Danmarks fremmeste lys- og lydkunstnergrupper, der har stået bag flere markante værker i Danmark og udlandet. TOTEM-samarbejdet består blandt andet af kunsterne Stem B, Martin Ersted, Robotic Folk og Dennis Buchleitner.. Læs mere på <www.roboticfolk.com/> roboticfolk.com, <www.martinersted.dk/> martinersted.dk, <www.instagram.com/bllbrnd/> instagram.com/bllbrnd og på <wearemelting.art/> wearemelting.art.

Kulturnatten Adgang til Kulturnatten er forbeholdt gæster med Kulturpas. Kulturpasset er et badge, der giver adgang til samtlige arrangementer under Kulturnatten og gratis transport med tog, bus og metro i Hovedstadsområdet i tidsrummet fra kl. 17-05. Kulturpasset koster 95 kr. og kan købes online på <www.kulturnatten.dk/da/Kulturnatten> kulturnatten.dk
Gratis adgang for børn under 12 år.




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.