HAVFRUER OG FRØKNER

“Ripples” af Renate Borgen 2013.

Fra den 18. – 27. september udstiller kunstnergruppen ”Havfruer og frøkner” malerier, objekter, foto, skulpturer, installationer m.m. i Rådhushallen på Kbh Rådhus. Gruppen består af Helle Bolther, Line Taarnberg, Lotte Horne, Josephine Ernst, Lotte Kjøller, Nina Hess, Annelise Jarvis-Hansen, Anna Laurine Kornum og Renate Borgen.
De har hver især deres egen udtryksform, baggrund og alder, men har valgt at tage afsæt i havfruen som igennem tusindvis af år og på tværs af kontinenter har været en del af mytologi og folklore med mange forskellige egenskaber og kvaliteter. Igennem deres kunst giver de hver især give et bud på deres helt egen fortolkning af havfruer og -frøkner som kvindeligt fænomen.

“Selve projektet er for mig til stadighed en rejse – dels på internettet – hvor jeg googler mig gennem tekster, billeder og film. Og jeg finder også ideer på vores ugelange sejlads i vores båd i og omkring Øresund med ophold i små danske og svenske havne – det levende og levede liv på land og i vand”, siger Renate Borgen fra Christianhavn.

En del af hendes projekt kalder hun “Ripples” – objekt: “Mit objekt er knyttet af flere farvede plastiksnore på en måde som kan give associationer til krusninger på havet og fiskenet, og som i modsætning til maleriernes stramme udtryk, får lov til at leve sit eget tilfældige liv”. En anden del, der er malerier, er ”Reflections”, hvor Renate Borgen bruger monokromt maleri på lærred. Det enkelte værk bygges op af en geometrisk form som gentages over hele fladen, hvor formen først og fremmest opstår via måden den reflekterer lyset på. Herudover arbejder hun med mangefarvede og gentagende former i maleri på papir.

Du kan se mere på www.havfruer-froekner.dk og www.renateborgen.com

FERNISERING ONSDAG 18. SEPTEMBER KL. 14-17
Åbningstider: mandag – fredag kl. 9 – 16, lørdag kl. 9-13




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.