Til minde om Birte Pedersen

Det første Birte bad mig gøre, efter at hun var blevet indlagt og fået en alvorlig diagnose, var at bede mig om at forny sin lottokupon. Det var meget let, sagde hun, man skulle bare stille sig op i køen i Brugsen og bede om at få det gjort ved kassen. Med tanken om en uendelig lang kø efter mig, fordi jeg ikke vidste noget om lottokuponer, opgav jeg hurtigt Brugsen og fandt ud af at man også kunne forny lottokuponer i kiosken, hvor der er næsten aldrig er kø. Det gik også overraskende nemt, men fem uger senere meldte sig et værre problem sig da hun bad mig tjekke om der var gevinst på sedlen. Hvis nogen nogensinde har prøvet at læse sig til hvordan man tjekker en lottokupon, vil de vide at det er tæt på uforståeligt. Heldigvis var der en barmhjertig sjæl, som havde indset at det var muligt at gøre en god gerning ved at lave en side om lottokuponer for dummies. Efter at have brugt en halv eftermiddag på det, mente jeg at kunne konkludere, at der ikke var gevinst på kuponen, men helt sikker blev jeg aldrig. For den sidste del lænede jeg mig op af at à priori sandsynligheden for gevinst jo i alle tilfælde er lille, så alt i alt mente jeg nok at kunne konkludere at Birte ikke scorede jackpot, inden hun forlod os her i morges tidligt.

Men det gjorde hun på andre måder. Birte var en person, som aldrig gav op. Hendes vilje var enorm i de sager hun kæmpede for lokalrådet på Christianshavn, som da hun f.eks. stod i spidsen for at samle 16.000 underskrifter mod højhusbyggeri på Krøyers Plads. Også i de daglige havde hun sine kampe med myndigheder og autoriteter, ofte for nogle af hendes medbeboere i Voldboligerne, når de skulle have forhøjet pension eller medicintillæg eller noget tredje, eller med TV-kanaler, hvis studieværter ikke havde håret sat højt nok op. Politikerne kendte hende personligt fra hendes aktiviteter på Christianshavn, og nogle frygtede hende. Da hun afleverede nævnte underskrifter til Søren Pind, som på daværende tidspunkt var teknik- og miljøborgmester, fortalte hun ham hvor glad han var for at se hende og hendes underskrifter. Hans ansigtsudtryk var forpint, men der var ingen vej uden om. Underskrifterne, som havde haft et kort ophold i Dans pengeskab i CIK, skiftede ubarmhjertigt ejer, og han måtte tage dem med tilbage til forvaltningen.

En stor del af Birthes arbejdsliv gik i Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet, NNF. Her var hun bogholder og receptionist, og selvom hun gik på pension for lang tid siden, var hun efterfølgende til julefrokost med sine gamle kolleger hvert år. Inden NNF, havde hun også haft en ansættelse i magasin, som må have været en respekteret stilling. Alligevel var det ikke noget hun nævnte, for det var NNF, hun ville identificere sig med.

På Christianshavn var hun i mange år med til at lave indlæg til Christianshavns Kvarter. Også her havde hun sine bestemte meninger om stilen, og en gang hvor jeg skrev at Michael Laudrup var flyttet ind på Krøyers Plads, gik hun fuldstændig i spåner. Det var i hvert fald ikke den slags artikler der skulle stå på Christianshavns Kvarter, og hvis det skulle være på den måde, ville hun ikke være med mere. Så christianshavnerne fik aldrig at vide, at Michael Laudrup var flyttet ind på Krøyers Plads før nu, hvor Birtes høje etiske niveau ikke længere har en, i hvert fald direkte, indflydelse på det redaktionelle valg på Christianshavns Kvarter.

I forbindelse med at Birte i 2018 fik Christianshavnerprisen, lavede Christianshavns kvarter et klip med hende, hvor hun dels fortalte om sit liv, dels gik tur med hunden på Christianshavn. Det sidste var det bedste. Der gik ikke længe fra hun var gået ud af hoveddøren, før den første bilist fik en påtale om at køre ordentligt i indkørslen til Voldboligerne. Undervejs på Christianshavn kommenterede hun forskellige ting, som ikke var i orden, og hunden fik også jævnligt instrukser for sin opførsel. Især de sidste ting er jo noget vi alle kender Birthe for, så det var selvfølgelig med i programmet, men faldt absolut ikke i god jord. Programmet blev klinisk renset for alt hvad hvad der kunne henføres til Birtes personlighed, og en tandløs udgave havnede på Christianshavns Kvarters hjemmeside. Men som sagt, redaktionens etiske niveau er nu dalet væsentligt efter Birthes bortgang, og herunder bringer vi den oprindelige udgave, i al venskabelighed og som hyldest til Birtes særlige karakter.

Vi er mange på Christianshavn, der vil savne Birte, og der er helt sikkert også nogen, som ikke vil, men det er udenfor enhver diskussion, at Christianshavn har mistet en helt særlig person. Nok det tætteste, man kan komme en christianshavner.

Lad Havnen Leve kæmpede for at bevare det hyggelige miljø i og omkring kanalerne på Christianshavn. Med dette banner på Lejerbos gule gavl på Islands Plads sendte Lad Havnen Leve en entydig besked til de politikere og embedsmænd, der ønsker at ødelægge det. Det var naturligvis Birte der havde syet det:

Birte Pedersen modtager Havnens Pris i 2018

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.