foto-pernille-kaalund-1

Loppemarked langs kanalen den 29. august

Foto: Pernille Kaalund

Kunne du tænke dig en bod?

Stort Kunsthåndværker – og loppemarked med 200 boder langs kanalen søndag d. 29. august kl. 11-17.

Boder til markedet lejes for 200 kr. Billetter købes (KUN med kontanter) i Kolonihaven, Overgaden oven Vandet 52, fra onsdag 7/7 kl. 10. Du skal være bosiddende eller erhvervsdrivende i Christianshavns Distrikt for at kunne leje en plads. Men fra midt august (hvis der stadig er ledige pladser tilbage) lukkes op for andre.

Der er reserveret 24 pladser til børnene på Snorrebro. Prisen for en børneplads er 50 kr.

Åbningstider i Kolonihaven:

Onsdag kl. 10-18
Torsdag kl. 10-18
Fredag kl. 10-18
Lørdag kl. 10-16
Søndag kl. 12-16

Ved tilmeldingen i Kolonihaven vil du modtage en kvittering, som SKAL medbringes på markedet. Du vælger selv pladsen ved tilmeldingen og får noteret pladsens nummer. Vi anbefaler, at du desuden tager et mobilfoto af din placering og nummer.

Pladsens mål er 200 cm bred x 130 cm dyb. Pladsen er tom, så medbring selv evt. bord.

Opstilling af boder fra kl. 10 -11.
Boderne skal være åbne fra kl. 11-17.
Oprydning fra Kl. 17-18.

Det bliver en helt særlig dag, hvor vi kan nyde hvor ekstra smuk havnen er uden biler. Vi håber meget, at denne form for marked vil blive en fast tradition på Christianshavn, så vi fremover (den sidste søndag i august) hygger langs kanalen, møder hinanden og fejrer sensommeren.

Markedet gennemføres selv om der kommer regn.




Der er 2 kommentarer

Send
  1. Eva Nielsen

    Hej:) Er kunsthåndværker og har deltaget før. Er der flere pladser tilbage på Kunsthåndværkermarkedet? Kolonihaven melder permanent lukket.. hvor køber man billet?
    Bh


Tilføj en ny kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.