Hvad vil man egentlig med KøbenHAVN?

Foto og tekst: Klaus Sørensen

Hvad vil man egentlig med KøbenHAVN? Hvad ønsker man med Sejlermulighederne i KøbenHavn? Hvad sker der med Danmarks Største Foreningsdrevne Lystbådehavn?

Det kan undre, at man med kæmpeprojektet Lynetteholmen ikke har tænkt mange tanker i forhold til København som aktiv havneby. Tværtimod giver Lynetteholmen så mange udfordringer og åbenlyse problemer for fritidsaktiviteterne i havnen, at fremtidsprojektet nærmest skruer tiden tilbage til 80’erne for havne aktiviteterne.

København er en havneby – både historisk og i dag. Der er gennem årene lagt mange kræfter i at gøre København til en aktiv og attraktiv by ved vandet. Hvad enten vi taler om svømning, fiskeri, sejlsport eller anden vandsport. Dansk Idræts Forbund analyserede i 2019, at København ligger nummer to på listen over kommuner med flest muligheder for vandsport i Danmark.

Langt fra Fritz & Poul

Der er 12 sejlklubber i Københavns Havn og 4-5.000 tilhørende både. Derudover er der i øjeblikket omkring 1.700 både på venteliste til en plads. Dertil kommer, at der alene i sejlsæonen 2020 var der i følge Danmarks Statistik over 33.000 gæsteovernatninger i de Københavnske havne. Dertil kommer en lang række af andre klubber og foreninger centreret omkring vandet. Og interessen hos danskerne for et aktivt udeliv på vandet er støt stigende

Alene i Sejlklubben Lynetten er 75 procent af medlemmerne bosiddende i Københavns Kommune – eller tæt på 1.000 medlemmer og 1000 stemmer til Kommunal valget og folketingsvalget.

Så det er i høj grad en Københavnerting og ikke en lille håndfuld privilegerede mennesker, der kommer nordfra for at sejle.

Hvis man går en tur på havnene, vil man opleve en mangfoldighed og folkeligt fælleskab på tværs af både generationer, erhverv og indkomst. For mange er deres båd at sammenligne med en kolonihave eller sommerhus – blot på havet. Mange af bådene er af ældre dato og ejerne bruger hvert år 100 vis af timer på vedligeholdelse. Og på sejlerskolerne videreføres vigtige klassiske kundskaber inden for navigation, tovværk og forståelse af vind og vejr.

Kort sagt, så giver lystbådehavnene og sejlklubberne liv, turisme, kundskaber, sunde fritidsinteresser og værdifulde åndehuller til mange tusinde Københavnere.

Lynetteholmen sætter mere end en prop i vandet

Desværre er der ikke mange positive ting at sige om de konsekvenser Lynetteholmen får på den fortsatte udvikling af København som aktiv havneby:

• Man vil opføre en klapbro ved udsejlingen til Margretheholms Havn, Sejlklubben Lynetten, der er en af Danmarks største lystbådehavne. Klapbroen er i udkastet til anlægsloven sat til kunne at være åben i aften og nattetimerne, hvilket reelt betyder en lukning af havnen. Første behandling af denne anlægslov er sat til 4. maj. Sejlklubben forslag om en Akvædukt løsning der sikrer fri ind og udsejling er foreløbig taget af bordet hos By og Havn og deres ejere, men vi kæmper videre
• 
• Man lukker Lynetteløbet, der i dag fungerer som indsejling til København for fritidssejlere. I stedet skal man dele indsejling med færger og krydstogtsskibe, hvilket er både utrygt og farligt.
• Lynetteholmen kommer til at ligge i et område, hvor der i dag udføres kapsejlads og træning for sejlerskolerne.
• Søredningstjenesten har station i Margretheholms Havn og med de to andre stationer placeret i hhv Køge og Helsingør, vil en lukket klapbro betyde en stærk forringelse af sikkerheden for sejlere på Øresund.
• 
• Der gives ingen nævneværdige kommentarer til ovennævnte udfordringer. Der er heller ingen visioner i hele projektbeskrivelsen, der peger i retning af at man har tænkt over eller kompenseret disse punkter i planlægningen. Man må derfor spørge sig selv; hvad er egentlig visionen for København som en aktiv by ved vandet? Er det udelukkende krydstogtskibe og (dyre) lejligheder med havudsigt, man stiler efter – eller vil man beholde og udvikle København som en by med et aktivt, folkeligt og attraktivt havnemiljø?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.