Werkstatt_PhotoFestival_2020_AZ-2

Ferieaktivitet: kulturprojekt

Werkstatt 167 uddeler 10.000 kr. til kulturprojekt

Werkstatt 167 er Reffens nye eventspace og kulturelle legeplads – et 1.000m2 kontrastfyldt, nyrenoveret og råt rum. I sommerhalvåret er Werkstatt 167 en del af Reffen – Copenhagen Street Food.

Åbningen af Werkstatt 167 fandt sted i weekenden 3. – 5. juli med kunst, kultur og musik. I forlængelse af åbningen stilles Werkstatt til rådighed som en platform for alle, der har en god idé, et koncept eller mangler en plads at udfolde eller udstille på. Werkstatt inviterer derfor byens ildsjæle, kreative aktører, kulturbærere og alt derimellem til at bruge Werkstatt. I den forbindelse udloddes 10.000 kr. til det mest innovative kulturprojekt, der centrerer sig om Werkstatts fantastiske rammer – indendøre, udendøre og sågar digitalt. Alle koncepter og forslag er velkomne – det eneste kriterie er, at kulturen skal være i højsædet.

Werkstatt uddeler 10.000 kr. til et kulturprojekt – ansøg allerede fra i dag!
Send dit forslag, idé eller koncept til kultur@werkstatt167.dk
Deadline: 16. juli 2020 kl. 12:00

Læs mere her: https://www.facebook.com/events/1459229337615727
Adresse: Refshalevej 167A, 1432 København K

OM WERKSTATT 167
Werkstatt repræsenterer arbejderens fortid og den urbane fremtid. Hallen og området har i mange årtier båret præg af arbejderklassen og industrialiseringen – en historisk tid der stadig hyldes i det maritime univers på Refshaleøen. Ud af den gamle industri skal kunsten og kulturen nu blomstre og skabe rum til kreativ udfoldelse.

På Reffen er der plads til alle – og derfor vil Werkstatt være et inkluderende rum, der inddrager gæsterne i kunsten og kulturen. Målet er at give lokalområdet et mangfoldigt samlingspunkt for byen, der rummer alle typer for kreativitet og kultur. Et lokalt funderet kulturanker, der rummer store som små vingesus.
https://werkstatt167.dk/




There are no comments

Add yours

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.