voidpresse.png

Palace of Illusions – The VOID

Publikum tager på en rejse gennem de spirituelle og eksistentialistiske stadier i tilværelsen mellem døden og genfødsel i en storskala performance i Christianshavns Beboerhus.
Ifølge et gammelt buddhistisk skrift er mellemtilstanden mellem døden og genfødslen en vild og psykedelisk tilstand, som alle sjæle hvirvles ind i kort efter dødsøjeblikket.
En 49 dage lang rejse gennem dybe erkendelser, forbundethed, møder med sjælens og den kollektive bevidstheds arketyper, angst og ubehag.
For tredje år i træk vil Christianshavns Beboerhus slå dørene op for det kunstneriske performanceprojekt Palace of Illusions, i år under titlen THE VOID. I en uge forvandles de halvtomme, lysstofrøroplyste mødelokaler til et vildt og drømmende univers af et stort hold af kunstnere og kreative sjæle.
Rammen for performance-installationen tager sit afsæt i denne ældgamle tekst Bardo Thodol, også kendt som Den tibetanske dødebog. Publikum tager på en rejse gennem de spirituelle og eksistentialistiske stadier i tilværelsen mellem døden og genfødsel, de vil fare vild i selve Bardo- eksistensen. Den tibetanske dødebog forstår den menneskelige psyke ud fra en forestilling om forskellige bevidsthedsfaser i det menneskelige liv; lige fra den vågne/bevidste tilstand, til drømme- bevidsthedstilstanden, til tilstanden af at opleve døden og genfødselstilstanden.
Bardo-tilstanden er det mellemrum, der indtræder mellem døden og genfødslen. Publikum vil således blive præsenteret for reinkarnationens mystik og gamle mantraer i sanselige og performative rum – de vil lære om kunsten at dø. Og så at blive født på ny, hvis de tør at tage springet.

Christianshavns Beboerhus Dronningensgade 34
1420, København K

Hvornår:
* 19.00 og kl. 19.45 d. 28., 29. og 30. oktober.




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.