800px-krabbe33_greenland._summer_tents_at_ammassalik_9665015564.jpg

Imperiets børn i aften live

Greenland. Summer tents at Ammassalik (wikipedia)
Anne Kirstine Hermann, Adjunkt ved Roskilde Universitetscenter, holder i aften et foredrag om Danmark og Grønland. Det hedder ”Imperiets børn”, samme titel som den bog hun netop har udgivet. Det starter 19.30 og du kan følge det på Christianshavns Kvarters Facebookside.
Trafikken til og fra Grønland gik i mange år via Christianshavn. I 1950’erne og 1960’erne tog den et voldsomt opsving med lastbil efter lastbil med varer og byggematerialer på vej til Grønlandske Handels Plads. Det grønlandske samfund skulle moderniseres og gøres til en ligeberettiget del af Danmark – ”Grønland til gavn og Danmark til ære”, som der blev sagt. Nu argumenterer journalist Anne Kirstine Hermann i sin nye og meget roste bog ”Imperiets børn” for, at grønlænderne og FN blev ført bag lyset. Grønland fortsatte med at være dansk koloni, nu i kamufleret form, med befolkningen som passive tilskuere til de alt for hastige reformer på danske præmisser. De blev behandlet som børn, der så hurtigt som muligt kulturelt og sprogligt skulle gøres til danskere.




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.