purple1

Årets kage er fundet!

Mette Sophie Olsen fra Andersen Bakery vandt konditorbranchens konkurrence Årets Kage søndag d. 10 marts 2019 med kagen “Purple”.

Mette er udlært fra La Glace og har som svend arbejdet på Skodsborg Kurhotel og er i dag konditor hos Andersen Bakery. Begge steder har hun fået plads til at udvikle og vise sine færdigheder og har deltaget i Årets Kage fem gange. Ved hendes fem deltagelser har hun haft en helt usædvanlig succes med to 2. pladser og to 1. pladser. Så vidt vides, er det ikke overgået af nogen.

I år har hun kreeret kagen Purple. En elegant, simpel og klassisk smagskomposition af vanilie–mascarpone mousse med solbær–verbena gele på en bund af pecan nødder sprayet med lilla-farvet chokolade.

Dagen efter Mettes sejer blev det muligt at købe og smage Purple i butikken på Thorshavnsgade 26.

Andersen Bakery er et Japansk bageri der blev stiftet i Hiroshima. Grunderlæggeren Shunsuke Takaki rejste, som i et H.C. Andersen eventyr, verden tynd for at finde bageri produkter han kunne blive inspireret af. Da han kom til Danmark stødte han på wienerbrød og var fuldstændigt opslugt af denne enkle vidunderlige sammenfoldning af smør og dej. Han blev og lærte sig, at bage wienerbrød.

Da han tog til Hiroshima og introducerede dansk wienerbrød for sine Japanske kunder var de vilde med det. Med en blanding af hårdt arbejde, dygtighed og forretningstalent skabte han sig et succerigt bageri og Andersen Bakery har i dag butikker over hele Japan. Andersen Bakery i Japan har altid været stolt af sit tilhørsforhold til Danmark og har efterhånden udviklet sig til at blive en kulturambassadør for landet.

Mette er i den grad blevet en vigtig del af den kultur som er kernen i Andersen Bakery’s success i Japan gennem 60 år og nu i Danmark såvelsom Californien, Indonesien, Thailand og Hong Kong.

Forretningen er meget stolt af det dansk/japanske sortiment og kagekreationerne af Mette, deres produktchef Nichlas og deres elever Mie og Sanjiv der fik en 8. pladsen for sin kage.

Du kan hilse på Mette og ønske hende tillykke i Andersen Bakery i Thorshavnsgade 26.




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.