Dragoer_museum

500 års hollænderhistorie på Amager

Dragør Museum. Foto: Henrik Sendelbach. Wikipedia, CC 3.0.
Nu kan vi fejre 500-året for den hollandske indvandr-ing til Amager og oprettelsen af ”hollænderbyen” i Store Magleby. De hollandske grøntsagsdyrkere skabte et rodfæstet og slægtsbaseret samfund med stærke traditioner og en markant selvforståelse. I dag er der stadigvæk spor af den gamle lokalidentitet. Det vidner navne som Dirch, Jan, Leise og Neel om, men ”Københavns spisekammer” er Amager ikke længere.
Så hvad er det egentligt vi fejrer? I løbet af foredraget belyser museumsleder Søren Mentz Amagers kulturhistorie fra den hollandske indvandring til modernitetens højhuse. Søren Mentz er ph.d. i historie og museumsleder på Museum Amager. Han har bl.a. skrevet ”Portræt af et lokalsamfund. Fra amagerdragt til røvgevir”, Aarhus Universitetsforlag 2020.

Mandag den 23. maj kl. 19. Christianshavns Beboerhus, Salen
Tilmelding til lokalarkivet@chrarkiv.dk




There are no comments

Add yours

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.