iben_kvadrat.jpg

     Grønland på Christianshavn.  Foredrag ved Iben Danielsen

Grønland på Christianshavn. Foredrag ved Iben Danielsen
Hvorfor er det nu, at lille flade Danmark og store fjeldfyldte Grønland hænger sammen? Ja, historien om vores forbindelser, de politiske, handelsmæssige, kongelige, sociale, kulturelle og klimatiske får du i et den lokalhistoriske forenings møde den 9. februar 2022. Vi kigger sammen på Christianshavn med grønlandske briller på. For der er så mange steder, som viser Grønland fra Christianshavns Torv til Nordatlantens Brygge.
Oplægget omfatter også lidt om Hans Egede, de nye politiske forbindelser, fascinationen, og livtaget med naturen, som har drevet mange til Grønland gennem 1000 år. Og så præsenteres det moderne innovative Grønland med den politiske bevægelse for afkolonisering, og gennem design, mad og kunst.
Iben Danielsen er journalist, Københavner-guide og så er hun vild med Grønland, og mener at flere burde kende historien om Menneskenes Land.
Onsdag den 9. februar kl 20. Christianshavns Beboerhus, Salen. Lige efter generalforsamlingen. Alle er velkommen. Husk coronapas.
Tilmelding til lokalarkivet@chrarkiv.dk
Arrangeret af Christianshavns Lokalhistoriske Forening & Arkiv



There are no comments

Add yours

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.