ring-om-amager-faelleden

Amager Fælleds Venner politianmelder By og Havn. Igen!

“Klargøringen til byggeriet på Lærkesletten har intensiveret. Trådhegn bliver sat op, nedskæring af buske langs stierne og lærken bliver skræmt væk af to ansatte hundefører. Formålet med hundene er at forhindre lærkerne i at bygge reder på Lærkesletten.” Det skriver Amager Fælleds Venner i en pressemeddelelse her til aften. De skriver videre:
“By & Havn havde indkaldt til orienteringsmøde i sidste uge om den videre proces med byggeriet for alle interessenter. Indkaldelsen var noget sent ude, da man allerede påbegyndte arbejdet ca. 9 timer forinden. Ikke nok med det så begynder arbejdet inden klagefristen for VVM-tilladelsen og lokalplanen er udløbet.
Forinden mødet havde vi set Facebook opslag om at man ville ansætte personer med hunde til at rundere på Lærkesletten. Da By & Havn blev spurgt indtil dette var meldingen, at den historie ikke havde noget på sig. I dag kan vi konstatere at de tilsyneladende, selv dengang, var i gang med at planlægge det.
Amager Fælleds Venner har derfor anmeldt By & Havn for forsættelig overtrædelse af loven, for anden gang inden for en uge!
Selskabet tilsidesætter helt de tilladelser de har fået og de retningslinjer som de selv har været med til at udarbejde, i deres VVM-undersøgelse. Ligeledes påbegynder de arbejdet, efter vores forståelse, inden de har fået alle de nødvendige tilladelser.”
Ifølge Arbejderen har politiet i dag opløst en blokade på fælleden og anholdt fem personer.



Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.