Zoom demo kl 18 om Fælleden
NATURENS STEMMER: Utrættelig folkebevægelse fortsætter modstand mod byggeri på Amager Fælled online og FYSISK
4. Feb. 2021 kl. 18-19 ved Københavns Rådhus
Zoom-link: https://zoom.us/j/98770470375
Den 4. februar 2021 er de omstridte byggeplaner på Amager Fælled til afstemning i Københavns Borgerrepræsentation. Amager Fælleds Venner, Danmarks Naturfredningsforening og en lang række støtteorganisationer organiserer samme dag en online demonstration på zoom for at vise modstand mod at endnu en bid af byens grønne åndehul, Amager Fælled, indtages af byggeri. Men modstanden foregår ikke blot online, zoom-mødet vil blive projekteret op fysisk ved Rådhuset, og bevægelsen har dermed opfundet en ny, corona-venlig form for demonstration. Deltagerne tager bannere, slogans og tegninger med, ligesom hvis det var en vanlig fysisk demonstration.
“Det er jo en dårlig idé at samles fysisk for tiden, og politikerne insisterer på ikke at udskyde beslutningen om Vejlands Kvarter indtil vi kan udøve vor demokratiske ret til at protestere. Så indtil hologrammer bliver opfundet må vi nøjes med en flad projektion af os alle sammen ved Rådhuset”, siger en af organisatorerne. “Vi nægter at lade politikerne ødelægge Fælleden uden protest.”
Naturens Stemmer
2372 høringssvar er indsendt til lokalplanen, hvoraf 2.298 er imod byggeriet. Der er netop udkommet en undersøgelse fra Epinion, der viser at 76 procent af de repræsentativt udvalgte borgere er enten helt eller delvist uenige i, at der skal bygges på Amager Fælled. Kun 11 procent bakker op om byggeriet. Politikerne har indtil videre været døve over for folkets stemmer.
Amager Fælleds Venners ambition er, at hjælpe politikerne med at lytte til “Naturens Stemmer”, derfor vil der til demonstrationen blive opført en “kollektiv tale”, lavet af lydbidder fra folks høringssvar.
Forskellige folks stemmer flettes sammen til en samlet tale til politikerne.
“Kære BR-politikere”, begynder en stemme. “Jeg er bekymret. Dybt bekymret for Lærkesletten og Amager Fælled.”, fortsætter en anden stemme. Lyse stemmer afløses af dybe, barnerøster med vise ord fra gamle struber. Også andre arter udtaler sig i talen, og blandt andet fuglesang og protester fra selveste den store vandsalamander, der er truet af byggeriet, lader sig høre. Stemmerne fra naturen har et klart budskab til politikerne: “LYT. Lyt til vores høringssvar, lyt til naturens stemmer. Bevar Amager Fælled!”
Vi bliver nødt til at sige stop for byggeri på vild natur, hvis vi skal have nogen forhåbning om at bremse tilbagegangen af naturens mangfoldighed. Vi har brug for hele Amager Fælled som et frirum for både mennesker og andre arter.
Arrangeret af Amager Fælleds Venner og Danmarks Naturfredningsforening
STØTTER:
Arternes Ambassade København
Børn i byen
Danmarks Naturfredningsforening København
DN København Ung
Dansk Ornitologisk Forening Birdlife & København
Miljøbevægelsen NOAH
Natur- og Frednings Alliancen
XR – Extinction Rebellion Danmark
Facebook-begivenhed: https://www.facebook.com/events/2947650205479244
There are no comments
Add yours