Godt nytår fra Carsten West

“Årets budskab – ”Handling gi´r forvandling” – er et minde fra vores tid på Nørrebro i 1970,erne, hvor det var navnet på et band, og et slogan for de unges kamp mod Byfornyelsen på Nørrebro. Nutidigt kunne det passe ind i vigtige udfordringer i 2020’erne, hvor der måske snakkes for meget og handles for lidt”, skriver Carsten West i årets nytårsbrev.

Kære Venner!

Et årti rinder ud – for mit vedkommende mit syvende. Selvom syv årtier i Vorherres store excelark ikke engang er en enkelt celle, kunne man sagtens sidde med den følelse, at ens eget regneark er ved at være fyldt, og at risikoen for cirkulære referencer skaber bekymring for ustabile resultater.

Dette medfører uafvendeligt, at man oftere søger hen til den del af alteret, hvor selverkendelsens kalk står – fyldt med det lidt bitre sandhedsserum. Om jeg er immun overfor dette Herrens renselsesbryg, om mit indtag af samme er for beskedent til at opnå sin rette virkning – eller om en højere magt skærmer min sjæl og mit legeme mod det uomgængelige forfald – skal være usagt, men jeg har fortsat mod på at fortsætte min efterhånden mangeårige række af Jule- og Nytårshilsener ind i et nyt årti, og viderekolportere udvalgte dele af det forgangne års erfaringer til min vennekreds.

Som sædvanlig fokuseres på oplevelser af økonomisk, politisk eller religiøs art, som perspektiveres med litterære eller konkrete referencer. Sidste år ønskede jeg alle et frygtløst 2019! Dette skete med baggrund i den angst og
stress, som – i hvert fald i mediebilledet – synes at fylde meget i de yngre generationers liv, og hvor nogen kunne savne den ungdommelige frygtløshed, som – i hvert fald subjektivt erindret – kendetegnede tidligere årgange. Når sådanne generationsoverskridende skudsmål afgives af en ældre mand, er risikoen for en rekyleffekt i form af et ”OK Boomer” overhængende.

Jeg vil derfor i år forsøge med en nyskabelse, idet jeg vil supplere min tekst med et billede, der kan dokumentere, at jeg kan gå på vandet. Og det er vel at mærke ikke en tilfældig vandoverflade, der her betrædes. Det er Genesareth sø – just ud for Kapernaum. Her skete det, jf. Matt. 14, 25-27, at ”i den fjerde nattevagt kom Jesus til dem, gående på søen. Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. Og straks talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!”

Spøgelser og frygt fylder meget i menneskets bevidsthed, og det er der nok gode eksistentielle forklaringer på. Mennesket har overlevet på grund af et både bevidst og ubevidst frygtinstinkt, der har forebygget farlige situationer. Men hvis mennesket ikke havde kunnet overvinde frygten, ville vi have været uddøde for lang tid siden.
Den svenske læge og forfatter Hans Rosling viede sit liv til at præsentere fakta om menneskets livsvilkår,
med det formål at afmontere eksistentiel angst hos mennesker. I sin sidste bog ”Factfulness – 10 grunde til at vi misforstår verden – og hvorfor den er bedre end vi tror” beskriver og dokumenterer han de enorme sociale,
økonomiske, sundhedsmæssige, demografiske, uddannelsesmæssige, sikkerhedsmæssige og velfærdsmæssige fremskridt, der er sket bare de seneste 2-3 årtier. Hvis man supplerer læsningen af denne bog med fødevareingeniøren og iværksætteren Lars Tvedes ”Supertrends – 50 ting du bør vide om fremtiden”, så er man rigtig godt klædt på til at overvinde frygten for fremtiden.

Hans Rosling opdeler menneskets trang til at ræsonnere instinktivt i stedet for rationelt i 10 instinkter. Her skal blot udover frygtinstinktet nævnes generaliseringsog negativitetsinstinktet. Disse tre kombineret udnyttes skånselsløst af medier baseret på klikresultater til at lede mennesket ud i erkendelsesmæssigt kviksand, og forøger
risikoen for paniske i stedet for rationelle beslutninger. F.eks. giver gentagne billeder af nødlidende fattige mennesker et indtryk af, at antallet af fattige mennesker er stigende. Dette generaliseres til, at det hele går den gale vej, som så skaber frygt for migration. Antallet af fattige har aldrig været lavere, og er faldet drastisk de sidste 20 år. Den økonomiske vækst i mange Asiatiske og Afrikanske lande medfører, at uligheden globalt er faldet betydeligt i den samme periode. Børnedødeligheden falder, befolkningstilvæksten stabiliseres, antallet af døde som følge af natur- og klimakatastrofer har aldrig været mindre. Stort set alle både slemme og gode ting er blevet enormt forbedret bare i min generation. Hvad så med fremtiden? Klimaet, migrationen? Her kommer så Lars Tvedes Supertrends os til trøst. Innovationskurven, dvs. den hastighed med hvilken der sker tilpasning af produkter og serviceydelser på frie markeder, er ikke alene eksponentiel, men dobbelt eksponentiel. Ligesom Ozonudslippet faldt fra 1,7 mio. tons i 1970 til stort set 0 i 2015, kan CO2-udslippet helt fjernes – og endda gøres negativt – i løbet af få årtier. Vi har aldrig haft så mange kendte og tilgængelige ressourcer i verden, som vi har nu, og vi har aldrig kunnet producere så miljøvenligt som vi gør nu. Det er kun et spørgsmål om, at de ”grønne” varer skal være billigere end de ”sorte”. Det kan godt være at markederne skal hjælpes lidt på vej, og at der skal gives lidt tilpasningstid, og at markedsfejl skal rettes, men markederne er i fuld gang. De mest ”forkerte” bøger, der nogensinde er skrevet er ”Grænser for vækst” og lignende dystopier.

Migrationstruslen kræver ikke teknologisk, men politisk innovation, og her er kurven knap så imponerende. Men som udgangspunkt er migration baseret på, at mennesker bevæger sig derhen hvor deres kundskaber og arbejdskraft bedst udnyttes. Det er en positiv ting for alle. Det har gennem historien også skabt det vækstcentrum vi selv nyder godt af. ”Truslen” består i de mange, der migrerer til områder, hvor de ikke kan udnytte deres egne ressourcer. Det er en markedsfejl – skabt af politikerne selv – som kan rettes. At politikerne ikke har kunnet finde innovative løsninger på dette problem, samtidig med at de kan sørge for beskyttelse af reelt truede personer i de områder, hvor de har mulighed for at opbygge og udnytte egne ressourcer, er et svigt, som vil gå over i historien.

Forrige år var vi i Jordan – et land som huser millioner af flygtninge fra Syrien, Irak og Palæstina. Det var her – i byen Umm Qais, som på Jesu tid hed Gadaras – at jeg, skuende ud over Genesareth sø, fik en helt speciel og stærk oplevelse ved at gå i Jesu fodspor. Vi gik på den meget velbevarede romerske vej vest på mod søen, hvor Jesus
vandrede med sine disciple.

Denne oplevelse medførte, at vi år drog til Israel og tog den store tur med at gå i Jesu fodspor fra fødslen i Betlehem, via forkyndelsen på Saligprisningernes bjerg og i Kapernaum til turen ad Via Dolorosa til Golgata og Gravkirken i Jerusalem.

Hele Jesu livs bestræbelse var at fjerne frygt og skabe håb og frimodighed. Håb, frihed og mod er forudsætningen for handling. Handling skaber velstand og tryghed.

I ønskes alle et 2020 hvor handling gi’r forvandling.

Kærlig hilsen
Carsten West

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.