havneforum

Havneforum: kommunens løfter om kanalspærring holder ikke

HavneForum København (HFK) er blevet gjort bekendt med at entreprenørfirmaet Pihl & Søn A/S, som står for opførelsen af broerne over havnen og kanalerne, tilsyneladende opererer med nogle helt andre og langt mere omfattende afspærringer af kanalerne end de, som Københavns Kommune indtil nu har stillet i udsigt.
“Dette står i skærende kontrast til de løfter kommunen har afgivet ved projektets opstart om at friholde de sejlende for alvorlige gener i sejlsæsonen under anlægsperioden af broerne over de 2 berørte kanaler”, skriver Havneforum i et brev til Københavns Kommune.

Iflg. Pihl og Søn vil Proviantmagasingraven og Christianshavns Kanal/Trangraven blive således:
Proviantmagasingraven:
◦Der er totalspærret i perioden 9. september til 16 september
◦I den efterfølgende periode fra 16. september til 27. september er det ikke muligt at passere
◦arbejdsstedet med fartøjer højere end 2m over vandlinien
◦I den efterfølgende periode fra 27. september vil det kun være muligt at passere arbejdsstedet med
◦fartøjer højere end 2m over vandlinien efter nærmere aftale

Christianshavns Kanal/Trangraven:
•I perioden 26. august til 6. september vil der være perioder med kranmontage fra land udover Christianshavns kanal, hvorfor de anvisninger der gives på stedet skal efterkommes
•Der er totalspærret i perioden 9. september til 16 september
•I den efterfølgende periode fra 16. september til 7. oktober vil det være muligt at passere arbejdsstedet med fartøjer, under hensyntagen til de anvisninger der gives på stedet
•Der er totalspærret i perioden 7. oktober til 11. oktober
•I periode fra 11. oktober til 18. oktober vil det ikke være muligt at passere arbejdsstedet med fartøjer højere end 2m over vandlinien
•I den efterfølgende periode fra 18. oktober vil det kun være muligt at passere arbejdsstedet med fartøjer højere end 2m over vandlinien efter nærmere aftale.

“Vi skal oplyse, at det er muligt at Pihl & Søn opfatter sejlsæsonen som ophørt allerede nu, men vi kan oplyse, at sådan forholder det sig ikke. Rigtig mange sejlere benytter flittigt bådene i hele september og dele af oktober og fra medio oktober og frem skal mange både i øvrigt sejles ud af kanalerne med henblik på vinteropbevaring andetsteds”, skriver Havneforum, der opfordrer Københavns Kommune til et møde øjeblikkeligt, så der kan findes en bedre løsning for færdiggørelsen af broarbejderne.




There are no comments

Add yours

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.