Christianshavns Frugt og Grønt vinder Lokalrådets Pris 2013
Christianshavns Frugt og Grønt på Christianshavns Torv blev onsdag tildelt Christianshavns Lokalråds pris.
Lokalrådets begrundelse var: “Prismodtageren og hans familie har med stor dygtighed og i en lang årrække drevet Christianshavns Frugt og Grønt,og har derved placeret forretningen som en velkendt og påskønnet del af Christianshavn.”
Sebahattin Akyūrek og hans familie har drevet grønthandlen i en lang årrække og ofte under vanskelige forhold. På et tidspunkt lige omkring overtagelsen af forretningen, var hele Torvet gravet op på grund af metroen, og ligeledes har trafikken på Torvet, budt på særlige udfordringer, indtil den blev omlagt. Også dette arbejde har Sebahattin Akyūrek deltaget i.
Se overrækkelsen af Lokalrådets diplom og et lille interview med familien herover.
Jeg ville overveje kraftigt at flytte fra Christianshavn, hvis ikke min grøntpusher var her med hele sin herlige og lattermilde familie! Tillykke!
Øh… har lige “liket” dette via knappen her på siden, men kan ikke finde, hvor på FB det havner? vh
Godt valg. Det har de fortjent. Altid god og venlig betjening. Tillykke.