faellesmoede christiania nils vest corona

Christiania holder fortsat lukket

UDENDØRS FÆLLESMØDE I CHRISTIANIA. FOTO: NILS VEST

Det blev vedtaget på et fællesmøde her i aften, skriver Christianias Kulturforening. Foreningen skriver videre:

Christiania tog som fællesskab en selvstændig beslutning og lukkede, d. 21. marts, Fristadens område med hegn og vagter for at mindske menneskemylder og smittespredning. Christiania holder fortsat lukket, indtil fællesskabet melder andet ud.

Efterfølgende er der opstået en scene på Bådsmandsstræde, og områderne omkring Christiania, der er til stor gene for christianshavnere og christianitter.

Christiania tager som fællesskab afstand fra situationen på Bådsmandsstræde og områderne omkring Christiania.

De mennesker, der deltager i de aktiviteter, der foregår på Bådsmandsstræde og områderne omkring Christiania, er ikke ønskede på Fristaden Christiania, hverken nu eller når vi igen åbner.

Samtidigt tager vi som fællesskab afstand fra fundet af kokain og hårde stoffer generelt.




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.