Sejlklubben Lynetten fik Havnens Pris

Det blev Sejlklubben Lynetten som stak af med havnens pris i år.

Grundlaget herfor er langt tilbage i tiden – 40 år. Så længe er det nemlig siden havnen blev anlagt, og det skete på lokalt initiativ. Nogle sejlere havde set der lå et område med lavt vand der på den østlige side af Holmen, og de mente at hvis gravede området ud i den ene side og lagde jorden i den anden, kunne det blive til en havn, som de kunne have stor glæde af. Og sådan blev det. Der blev gravet og pumpet og havnen tog form. I dag er der mere end 700 bådpladser i havnen.

Men alt er ikke fryd og gammen. Med jævne mellemrum taler kommunen om havnetunneller, og om muligheden af at tilkørslerne til en sådan skal gå gennem Margretheholm havn. Forhåbentlig går det ikke sådan, og i dag er der i al fald fest. Sejlklubbens repræsentanter nyder anerkendelsen af deres arbejde i form af Havnens Pris.




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send