Ravsliberen fra Blåvand

Christianshavns Kvarters sommerredaktion prøver hvert sommer at hive lidt stof hjem fra andre steder end Christianshavn. I år blev det Blåvand, Danmarks vestligste by med omkring 25 fastboende om vinteren og hele 30.000 om sommeren.

Blåvand står i ravets tegn. “Tidligere var det en dårlig vinter, hvis man ikke kunne finde en 5-10 kilo rav”, siger Palle Bønnelykke, indehaver af “Ravsliberen” i Blåvand, og passioneret rav- og naturelsker. Han tager hver tirsdag morgen kl 8.02 alle de turister, der har lyst, med ud at finde rav. Dem der ikke finder noget, får et stykke med hjem alligevel. Ofte er der flere hundrede med på turene, som han i virkeligheden mest tager på for sin egen skyld. Han fyldes af glæde over børnenes begejstring for at finde ravet og for at fortælle om det der har optaget ham siden han fik det første stykke rav i hånden som 13-årig.

Hør ham fortælle sin historie til Peter Post i dette program. Og overvej om du ikke skal over og hilse på Palle Bønnelykke til Danmarks første ravfestival i Vejers Strand (ved Varde) i weekenden 26.-27. september. Du kan se mere om det her.




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send