ingrid borum

Gammeltestamentlig popart indtager Brorsonskirken

`KRUKKEN KNUSES VED KILDEN´

10 kæmpe malerier skabt af christianshavner-baserede Ingrid Kiopmanhafn-­Borum fortolker i et prunkløst tegneserie­udtryk tekststykker fra Biblen. Værkerne præsenteres den 6. oktober, men kan opleves i Brorsons Kirke hele oktober og november.

Prædikerens Bog, Jobs Bog, Esajas Bog, fortællingen om Abraham og Isak. Svenske stengærder, bygningskunst fra Afghanistan, selvbyggerhuse fra Christiania og Ældre Urnes Stavkirke i Norge ­ alt dette har været Ingrid Kiopmanhafn­Borums inspiration til 10 popart­malerier på hver knap to gange to meter, udført i 2009-­2012.

Og netop kirkerummet er ideelt til at minde om vores samfunds rødder i Oldtidens kulturer, mener Ingrid Kiopmanhafn­Borum. ”Vi moderne mennesker har brug for kulthuse, hvor vi glemmer os selv og glemmer den magt, penge og maskiner har over os – og tilgiver hinanden og os selv. Og vi har behov for et kulthus for menneskets religiøsitet og universets mystik,” siger hun og fortsætter: ”Brorsons Kirke er et kulthus. Det er et privilegium at ophænge serien ’Krukken knuses ved Kilden / Popmalerier fra Det Gamle Testamente´ i Brorsons Kirke.”

Værkerne kan opleves i oktober/november 2013
Åbning ved højmessen Bøn&Brunch den 6. oktober klokken 10.30
Børne og Ungdomskirken Brorsons Kirke, Rantzausgade 49, 2200 København N Se Brorsons.dk




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.