Imperiets børn i aften live
Greenland. Summer tents at Ammassalik (wikipedia)
Anne Kirstine Hermann, Adjunkt ved Roskilde Universitetscenter, holder i aften et foredrag om Danmark og Grønland. Det hedder Imperiets børn, samme titel som den bog hun netop har udgivet. Det starter 19.30 og du kan følge det på Christianshavns Kvarters Facebookside.
Trafikken til og fra Grønland gik i mange år via Christianshavn. I 1950erne og 1960erne tog den et voldsomt opsving med lastbil efter lastbil med varer og byggematerialer på vej til Grønlandske Handels Plads. Det grønlandske samfund skulle moderniseres og gøres til en ligeberettiget del af Danmark Grønland til gavn og Danmark til ære, som der blev sagt. Nu argumenterer journalist Anne Kirstine Hermann i sin nye og meget roste bog Imperiets børn for, at grønlænderne og FN blev ført bag lyset. Grønland fortsatte med at være dansk koloni, nu i kamufleret form, med befolkningen som passive tilskuere til de alt for hastige reformer på danske præmisser. De blev behandlet som børn, der så hurtigt som muligt kulturelt og sprogligt skulle gøres til danskere.
There are no comments
Add yours