beboerhus

Breakdance i Beboerhuser 2. oktober

D. 2. okt afholder vi et breakdance arrangement i Christianshavns Beboerhus fra 14.00 – 22.30 (pause fra 16.30 – 19.00).
Det er for alle Københavns borgere, og det er meget vigtigt for os, at dette arrangement er gratis og for alle – både dansere og tilskuere. Link til facebook-event [1] Ønsket er at skabe større kendskab til breaking blandt københavns borgere samt at skabe en dag, hvor alle børn, unge og voksne, der allerede danser break kan vise venner og bekendte, hvad det er. Sammen skaber dansere og publikum en dag fuld af smil, glæde og masser af god energi. For at løfte niveauet lidt ekstra har vi inviteret nogle af verdens bedste breakere, så især aftenens program får et internationalt niveau. Der vil være to arrangementer, en børne- & ungebattle og en voksenbattle. To mod to i begge konkurrencer. Børne-/ungebattlen: Alle under 18 år, med eller uden erfaring, kan stille op til den åbne kvalifikation. Otte hold vil blive udtaget til battlen. Familie, venner og alle danseinteresserede og forbipasserende er velkomne som publikum. Unge-/voksenbattlen: Alle kan stille op til kvalifikation. De otte bedste hold fra kvalifikationen vil komme til at konkurrere mod otte af verdens bedste breakdancere. Disse bliver inviteret af Break Forward, og de garanterer et højt internationalt niveau. Ved voksenbattlen spiller publikummet en stor rolle. Venner, familie, breakinteresserede og forbipasserende skaber sammen den energi og stemning, der gør at danserne vil kunne yde deres allerbedste.
Breakdance i Beboerhuset skaber det rum for lokale dansere, hvor de kan skabe nye bekendtskaber og sparre med dygtige dansere fra hele verden. Det er med til at bevare gnisten og højne niveauet for danserne i København og Danmark – særligt den nye generation, som er vigtig at fastholde.

Links: —— [1] www.facebook.com/events/959818708197115?acontext=%7B%22event_action_history%22%3A[%7B%22extra_data%22%3A%22%22%2C%22mechanism%22%3A%22your_upcoming_events_unit%22%2C%22surface%22%3A%22bookmark%22%7D%2C%7B%22extra_data%22%3A%22%22%2C%22mechanism%22%3A%22your_upcoming_events_unit%22%2C%22surface%22%3A%22bookmark%22%7D]%2C%22ref_notif_type%22%3Anull%7D




There are no comments

Add yours

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.