131567810_5357942644231525_4162528428550756574_n

Havnefronten Tilhører Os Alle

Artikel af Niels E. Bjerrum (Borgerrepræsentationen)

Som jer der har fulgt med i mit politiske arbejde vil vide, så er kampen for en fri, lige og uhindret adgang til Københavns havnefront en central mærkesag for mig som politiker. Jeg følger løbende op på de sager kommunen har kørende hos politiet og i Planklagenævnet. Det er nemlig således, at vi i de lokalplaner der er lavet langs havnen har sikret, at man som grundejer ikke må opstille forhindringer eller på anden vis regulere borgernes mulighed for at cykle eller gå langs havnefronten.

Problemet er blot, at der er en række boligforeninger som har masser af penge til dyre advokater og som rent ud sagt er pisse ligeglade med fælleskabet… og det gør mig rasende, når man boligforening på den måde ‘sætter sig’ på vores sparsomme fælles arealer i byen, og ikke respektere fælleskabet og samfundet.

Der findes desværre flere grelle eksempler hvor man med diverse forhindringer forsøger at tilegne sig vores fælles havnefront – nogle sager er vundet og nogle er tabt – mens andre trækkes i langdrag ved til Planklagenævnet at anke kommunens påbud om, at de skal fjerne forhindringerne, og ved at anlægge juridiske søgsmål mod kommunen.

Et eksempel på det er den almene boligforening Bo-Vita på Strandgade, hvor boligforeningens formand ikke ønsker at københavnerne kan cykle forbi hans luksus lejlighed ved havnefronten – og derfor har han opsat hegn som forhindre den frie og uhindret passage. Både kommunen og Planklagenævnet har fastslået at hegnet er ulovligt opsat, men formanden bliver ved med at trække sagen i langdrag – nu ved at anlægge en sag imod kommunen. Imens får hegnet lov til at blive stående – og det er jeg hamrende harm over! Senest status i sagen kan læses i dokumentet i opslaget her.

Jeg lover at jeg politisk følger denne og de andre sager HELT til dørs – dette svineri og tilsidesættelse at fællesskabet skal vi som by og medborgere ikke finde os i!

 




There are no comments

Add yours

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.