Kulturarven forfalder

Christianshavn burde være kulturarvens højborg, men den smuldrer lige så stille væk, lidt af gangen og hele tiden, godt hjulpet af Københavns Kommune.

Det nye skilt på hjørnet af Overgaden oven Vandet og Baadsmandsstræde er et eksempel. Det tidligere gadeskilt var malet direkte på bygningen på en hvid baggrund, der var bukket elegant rundt om hjørnet, så den dannede baggrund for begge gadenavne. Nu har kommunen knaldet et moderne, masseproduceret metalskilt op. Ikke blot er det sat hen over bemalingen, som åbenbart ikke skal bruges mere – den kunne jo let restaureres, men der er også brugt kommunens sædvanlige Grotesk font, som er en sans serif-font, som er udviklet til at være let læsbar på computerskærme. Der er total disharmoni mellem det fine gamle hus og den hypermoderne font og -skiltning.

Et andet eksempel er vandrenderne, som blev skiftet i fortovet for nogle år siden.
De var dengang lavet smalle, V-formede og elegante, ofte udført i svensk sandsten (på billedet dog støbt) og kaldet “Kinnekullarender”, men efter en diskussion om tilgængelighed, blev de skiftet til en ny, rund form i støbt beton, der uheldigvis har præcis samme krumning som kørestolshjul.

Hvor kørestolshjul tidligere måske ikke var upåvirkede af vandrenderne, kan man dog spørge om de alligevel ikke var bedre end de nye, hvor hjulene for alvor sidder fast. Foruden denne uheldige bivirkning, er de også dobbelt så brede som de gamle. Nu udgør de pludselig ikke bare en inddeling af fortovet, men er nu deres egen enhed, der er lagt ned i fortovet. For at sætte prikken over i’et, har kommunen så slebet et ordentligt indhak i bordurestenen, der afslutter vandrenden mod gaden (“kantstenen”, eller “borgmestersten”, som de også blev kaldt, da de blev brugt som bekvemme ganglinjer i brostenene). Det er fuldstændig chokerende. Bordurestenene er fin, gammel slidt nordisk granit, helt uerstattelige antikviteter i virkeligheden, og nu ødelagte efter behandlingen.

Og forleden kunne man så se restaurant Kanalens nye neon-skilt. Om dagen er det egentlig diskret. “Kanalen”, står der blot med tynd skrift.Men man kan roligt sige at det ændres om aftenen, når det tændes. Så udsender skiltet et kraftigt lys, meget kraftigere end de omkringstående lyskilder, og hele området ligger badet i et iskoldt, hvidt lys, der skriger i kontrast til de andre glødelampe-varme lyskilder i området. Hvordan kan det lade sig gøre?

Vi bør alle sammen passe bedre på de her ting. Når de er væk, er de væk for altid. Og eksemplerne viser desværre at Københavns Kommune ikke sætter standarden for kulturarven, selv om den er myndigheden på området, efter at de tidligere fredningsnævns funktioner blev overgivet til kommunerne.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.