small

Der er et yndigt land

Danmark er i flere år blevet kåret til et af verdens lykkeligste lande. Det har sat vores lille land på verdenskortet. Og det samme spørgsmål er på alles læber: hvorfor er danskere så lykkelige?

Dette spørgsmål udforsker den nye udstilling på Dansk Arkitektur Center: Hello Denmark. Udstillingen tager udgangspunkt i den danske hverdag, og hylder de ting, vi som danskere ofte tager for givet.

I deres pressemeddelelse beskriver DAC selv udstillingen som “Vores fælles fortælling om Danmark som design- og arkitekturnation i verdensklasse. En fortælling, der vidner om en designtradition og et stærkt værdisæt, der gennemsyrer hele samfundet, og former det liv, vi lever – hver dag – fra den mindste teske til den største byplanlægning.”

Hello Denmark består af seks forskellige installationer, som hver udforsker et element fra den danske hverdag. “Det handler om vores forhold til natur; den tillid der bærer vores samfund; vores insisteren på hygge; vores unikke danske cykel-kultur; vores gennemdesignede samfund og vores behov for at være i nærhed til vand.”

Du kan opleve udstillingen hos DAC indtil d. 18 oktober 2020.




There are no comments

Add yours

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.