Demo for Københavns Natur torsdag
POLITIKERNE PLANLÆGGER AT BYGGE KØBENHAVNS NATUR OG ÅNDEHULLER VÆK – Vi demonstrerer på Rådhuspladsen torsdag den 4. juni kl. 17-18.
Sundhedskrisen har gjort det krystalklart: Vi har brug for plads. Plads til at komme ud af vores lejligheder. Plads til at opleve naturen. Men det forudsætter vi behandler naturen ordentligt, og ikke begraver den. Derfor siger vi: ⛔️ STOP byggeriet på Amager Fælled, Selinevej og Stejlepladsen.
Københavns Kommune vil hælde beton ud over vores naturområder for at finde finansiering til metrobyggeri. Det er områderne Stejlepladsen, Selinevej og ikke mindre end 18 ha på Amager Fælled som skal bebygges. Områder som bidrager med uerstattelig kultur og natur for Københavns borgere, og som er hjemsted for sjældne og truede arter.
Fiskerhavnens Venner og Amager Fælleds venner arrangerer demonstrationen med støtte fra flere organisationer, der alle er bekymret for den kurs Københavns udvikling har i dag.
Aldrig har behovet for at natur og mennesker skal passe på hinanden været større.
Samme dag som vi demonstrerer, bliver der i Borgerrepræsentationen fremsat forslag om at give plads til natur og mennesker i Københavns byudvikling. Med demonstrationen ønsker vi at vise vores politikere, at de skal stoppe ødelæggelsen af Københavns dyrebare natur.
Blandt talerne kommer:
Nikolaj Kirk fra Amager Fælleds Venner.
Jan Mathisen fra Fiskerhavnens Venner
Knud Erik Hansen fra Danmarks Naturfredningsforening København
NB : På Rådhuspladsen tager vi hensyn til myndighedernes anbefalinger om afstand.
ARRANGERET af:
Amager Fælleds Venner
Fiskerhavnens Venner
STØTTER (per 3.6-2020):
Arternes Ambassade København
Børn i byen
Cyklistforbundet København
Danmarks Naturfredningsforening København
Dansk Ornitologisk Forening København
De Unge Biodiversitetsambassadører fra Den grønne studenterbevægelse.
DOF UNG
DN UNG
Miljøbevægelsen NOAH
Natur- og FredningsAlliancen
XR – Extinction Rebellion Danmark
Østerbro Havnekomité
Friluftsrådet København
Det grønne Knæ
There are no comments
Add yours