b&W arbejder ved CHristianshavns kanal

30-timers arbejdsuge..?

Lykkedes det dig at komme på arbejde her til morgen? Eller ville du godt have haft en fridag mere i denne uge? I alle uger?

I så fald kunne du være interesseret i at høre om tendenser i tiden til at indføre en 30-timers arbejdsuge. Her 100 år efter at arbejderbevægelsen kæmpede sig til retten til 8 timers arbejde, 8 timers hvile og 8 timers fri tid, tales der nu igen om at nedjustere mængden af tid, vi arbejder, bl.a. af hensyn til lige fordeling af arbejdet, mental og fysisk sundhed, klima og ønsket om mere tid til omsorg, rekreation og demokratisk deltagelse. En række københavnske fagforeninger opfordrede således ved kommunevalget 2017 til en test af en 30-timers arbejdsuge i Københavns kommune, bl.a. fordi man har haft gode erfaringer med det i Göteborgs kommune.

En arbejdsgruppe i SF Hovedstaden inviterer til oplæg og debat om kortere arbejdstid mandag den 13. januar klokken 19.30 – 21.30 i Christianshavn Beboerhus, hvor der er følgende program:

19:30-20:15: Historien om politisk kamp og sejr En dygtig formidler fra Arbejdermuseet vil levende berette om arbejdslivets kampe for 100 år siden. Der vil være god tid til at stille spørgsmål, herunder til den historiske sejr i kampen for en 8-timers arbejdsdag.

20:30-21:30: Hvad vil vi i dag med vores tid? Workshop og åben diskussion af drømme og tanker om mulige perspektiver og faldgruber ved at kæmpe for bedre hverdagsliv og samfund gennem en nedjustering til en 30-timers arbejdsuge i dag.

Tilmelding er ikke nødvendig, men sikrer rigeligt kage til alle! Skriv til peter.westermann@regionh.dk

Læs mere her:

Landsforeningen for socialpædagoger
Fagforeningerne foreslår 30-timers arbejdsuge
Politisk interesse for nedsættelse af arbejdstiden




There are no comments

Add yours

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.