markedsdage_kreavaerk.jpg

Miljø og markedsdag på Reffen i weekenden

Foto: Reffen PR

Plog till you drop // Lørdag den 21. september fra 12-15
Hvordan kan jeg gøre en lille forskel og passe på vores klima? Tænker du også nogle gange det – ja, så er du nok ikke den eneste.
Reffen gentager succesen fra sidste år og inviterer alle til Plogging-eventet “Plog till you drop”, der på International Coastal Clean-Up day samler alle, der har lyst til en gåtur, hvor der skal samles skrald i en god sags tjeneste.
Havet lider under al det engangs plast og andet affald, vi forbruger i vores dagligdag.
Kom forbi Reffen denne lørdag hvor vi gør naturen en tjeneste og renser Refshaleøen på børne- og hundevenlige ruter rundt mellem fire forskellige stop rundt på øen.

Gå en kort tur rundt omkring street food markedet på Reffen – eller begiv jer ud på en længere tur, der fører jer rundt blandt flere af de nye og spændende mad- og kunst aktører, der holder til på Refshaleøen.

Der bliver opstillet poster i form af talebobler med klima citater ved Copenhagen Photo Festival, restaurant og bryggeriet Broaden <www.facebook.com/broadenbuildcph/> & Build, Restaurant 56* samt ved ølbar Mikkeller Baghaven.
Vi udlåner handsker, grabber og sorteringsposer, men tag gerne selv et par handsker med.
Vi mødes alle ved scenen på Reffens street food marked, og når man kommer retur, samler vi alt det opsamlede skrald og genanvender i samarbejde med Københavns Kommunes testanlæg så meget af skraldet som overhovedet muligt.
Der vil være live DJ fra kl. 12-15 og livekoncert med fantastiske “Melissa Inya Quartet” kl. 15.00.
Læs mere om eventet her: www.facebook.com/events/955824538110554/

Vi håber at se så mange så muligt i en god sags tjeneste!

Markedsdage på Reffen // Søndag den 22. september fra kl. 12
Et skønt efterår er i vente, når Reffen inviterer alle til søndagshygge og markedsdage.
På udvalgte søndage kan du være en del af den summende markedsstemning, mens du kommer helt tæt på vores kreative værksteder, der alle giver deres bud på, hvordan man kan passe på vores klima samtidig med, at man driver et kreativt erhverv.
Du kan bl.a. finde lækkert miljøvenligt kluns hos ADP Planet <www.facebook.com/themostsustainableintheworld/> og secondhand fund hos Retouch, smuk genbrugs-glaskunst til hjemmet hos BLÆS – Reffen Glass Studio <www.facebook.com/BLAES.ReffenGlassStudio/> , duftende håndlavede sæber uden palmeolie hos Enchanted Ataraxia <www.facebook.com/Enchanted.Ataraxia/> og meget meget mere.
Til Markedsdagene flytter værkstederne ud på gaderne med gode tilbud og overraskelser og inviterer spændende gæste-iværksættere på besøg inden for kunst, nips og håndværk.
Dagens deejay spiller specialudvalgte plader, der giver en skøn markedsstemning. Barene vil mellem kl. 12-16 byde på udvalgte drikkevarer til skarpe priser!

Læs mere om markedsdagene her: www.facebook.com/events/391755848118794/

STREET FOOD BONUSINFO
Vi er pavestolte over, at to af vores street food boder har vundet The European Street Food Awards 2019 – Danmark. Den indiske madbod Dhaba og filippinske Thrilla in Manila har vundet konkurrencen i Danmark – og er dermed gået videre til den store internationale finale i Malmø den 28. og 29. september. Her vil 15 lande konkurrere – og vi krydser selvfølgelig fingre for, at vores seje finalister kommer helt til tops!

LAV DIN EGEN FILIPPINSKE STREET FOOD
Har du mod på at begive dig ud i den smagfulde og traditionelle filippinske ret, Chicken Adobo, så prøv at gøre Alfie fra Thrilla in Manila kunsten efter. Retten er super nem at lave og vil uden tvivl imponere familie og venner!
Se opskriften her: https://www.facebook.com/Copenhagenstreetfood/videos/922884658072955/

RETTELSE 18.9.2019: Opslaget angav tidligere at man har regnet sig frem til, at vi vil have mere plastik i verdenshavene end fisk i 2050. Det er der imidlertid ikke belæg for og det er derfor slettet.




There are no comments

Add yours

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.