Lynetteholmen er en kæmpe udfordring

Foto: By og Havn

af Niels Bjørn Pedersen
Anlæggelse af en helt nye ø, hvor der skal være plads til erhverv, boliger og institutioner til over 35.000 beboere og 35.000 ansatte bliver noget af en udfordring for skabelsen, miljøet og forholdene i sejlklubben. Øen skal medvirke til at sikre København mod oversvømmelser, som dem vi så under stormen Bodil. Det blev understreget af oplægsholdere og fremmødte på et informationsmøde den 30. april arrangeret af Christianshavns Lokaludvalg på Arkitektskolen på Holmen.
Allerede i år går myndighederne i gang med de nødvendige VVM-miljøundersøgelser om jordopfyldning af det kommende ø-område samt forundersøgelser til anlæggelse af en østlig ringvej og udvidelse af Metrolinjen. Endnu har man dog hverken fastlagt den konkrete udformning af den nye ø, Lynetteholmen, og heller ikke etableret det selskab, som kommer til at stå for udviklingen og byggeriet.

Men ifølge oplægget fra Michael Soetmann fra By & Havn, bliver det et konglomerat af staten og københavns Kommune. I perioden 2021-23 forventer han, at man starter på opfyldningen af de mange kubikmeter, der skal blive til landområdet for den kommende ø. I samme periode skal der vedtages anlægslove for den østlige ringvej og metrobyggeriet. Fra 2024 fortsættes der med jordopfyldning, anlæggelse af den østlige ringvej og metroen, og efter 2035 kan de første beboere flytte til Lynetteholmen, som skal stå færdig til de sidste indflyttere i 2070.
Som københavner kan man blive ret svedt, når man forestiller sig de mange tusind lastvognstog, som kommer til at køre til og fra Refshaleøen med jord til opfyldning. Især når man kender det vejnet, som i dag er herude. Især når man ved, at de alle sandsynligvis kommer til at køre over Knippelsbro eller Langebro med deres tunge læs. Og som medlem af sejlklubben får man mere sved på panden og rystende hænder når man tænker på, at anlæggelse af den østre ringvej måske kommer til at gå ret igennem vores havn. Den endelige linjeføring er endnu ikke afklaret, og før det sker, bliver det svært at sove roligt. På mit spørgsmål, søgte Mogens Soetmann at trøste mig med et løfte om, at vi ligesom Svanemøllehavnen vil få mulighed for at flytte os til en midlertidig havn, hvis Margretheholm Havn bliver en byggeplads. Gys!
Den nye ø er også tænkt som en klimasikring af København, som kan sikre byen mod de oversvømmelser, som vi har set nogle gange i løbet af det seneste årti. Her understregede Jacob Høst-Madsen fra Dansk Hydraulisk Institut, DHI, at vi kan planlægge nok så meget, men i sidste ende er det naturen der bestemmer. Han sagde også, at Lynetteholmen kan blive en del af sikring af København, men at det ikke kan stå alene. Han tog udgangspunkt i stormen Bodil i 2013 som man vurderede til at være en 500-års begivenhed. Det vil sige noget som statistikken viste kun ville sker én gang i løbet af 500 år.

Men med den klimaudvikling, som vi oplevede, ville det næppe være en enkelt sådan begivenhed i fremtiden. Vi må forvente at stormintensiteten stiger og at storme som Bodil vil forekomme flere gange i fremtiden. Han havde plancher med som viste, at bare en vandstigning på 30 cm. mere end hvad havspejlet steg under Bodil vil betyde voldsomme oversvømmelser i København, især på Christianshavn og Vesterbro. – Vi må vurdere, hvilken risiko vi står over for nu, og hvordan den ser ud i fremtiden. Derfor må Lynetteholmen tænkes og anlægges på en sådan måde, at sikringen kan virke i det kommende århundrede. Og det stiller store krav til især designet af øen ud mod vandet, sagde Jacob Høst-Madsen.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.