Kender du Robinsonlisten?
Er du træt af at folk ringer og plager dig med alle mulige kuglepenne og leksika som de mener er helt uundværlige for dig? Løsningen er faktisk tæt på – du beder bare om at komme på Robinsonlisten.
Navnet stammer fra karakteren Robinson Crusoe fra Daniel Defoes roman af samme navn, som boede på en øde ø og dermed ikke fik nogen post. Optagelse på Robinsonlisten fritager forbrugeren for markedsføring pr. e-mail, brev, mobiltelefon, fastnettelefon eller fax − men ikke de såkaldte adresseløse forsendelser (tilbudsaviser m.v.). Optagelse på listen sker ved henvendelse til folkeregistret. Før en virksomhed henvender sig til forbrugeren er den forpligtet til at tjekke, om forbrugeren er optaget i Robinsonlisten. Hvis det er tilfældet, må virksomheden ikke kontakte forbrugeren. Overtrædelser kan medføre retssager.
There are no comments
Add yours