Til grin at holde jul på Christiania

Det er helt til grin at holde jul på Christiania. Det mener i al fald Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti, efter at Ekstrabladet for nogle dage siden kunne “afsløre” at justitsminister Mette Frederiksen i år holdt jul i Christiania hos sin kærestes familie. Pia Kjærsgaard synes det er “fuldstændig forkasteligt” og mener at “Det sender jo et signal til omverden om, at alt er rosenrødt på Christiania, og det ved vi jo , at det absolut ikke er.”

Men det er værre endnu. Mette Frederiksen har ikke bare fejret jul i Christiania, hun har tilsyneladende også besøgt Christiania ved tidligere lejligheder. En formildende omstændighed kan dog muligvis være at hun ikke vandt mandelgaven mens hun var i Christiania.

Mette Frederiksen kommenterer episoden på sin Facebookside: “Som socialdemokrater kæmper vi for normalisering af området, ikke lukning. Politiets vigtige indsats i området er naturligvis ikke til diskussion. Det er hashhandel vi skal bekæmpe, ikke christianitterne”, siger hun.

Du kan danne dig et indtryk af hvad Mette Frederiksen kan have oplevet, hvis hun også besøgte den Grå Hal juleaften.

 

 




There are no comments

Add yours

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.