Fedtekælderen holder basar den 29. november
Mange christianshavnere kender Fedtekælderen, men få har været der. Det råder vi nu bod på i dette klip, hvor vi møder Fedtekælderens mangeårige leder, Sharon Parker, samt nogle af de frivillige, som driver stedet i det daglige.
Op mod et hundrede hjemløse spiser og sover hver dag i Fedtekælderen. Hvor det tidligere var danske misbrugere, der især besøgte stedet, er det i dag næsten udelukkende emigranter fra Østeuropa og Afrika. Det har betyder ændringer i den måde Fedtekælderen stiller sine tjenester til rådighed på.
Fedtekælderen har lidt over fire faste ansatte fra Kirkens Korshær, men 15 frivillige, som har en stor del af æren for at stedet fungerer. I klippet møder vi Kirsten, 87, som arbejder mere end halvtids med tøjvask fra brugerne, og Poul, som er immigrant fra Jylland og på sine seniordage har fundet en rolle som kreativ medarbejder i Fedtekælderen, hvor han maler og tegner OG ikke mindst lytter til stedets gæster.
Vi møder ikke Fedtekælderens gæster i dette indslag. Vi ville i dette klip primært give en introduktion til Fedtekælderen, og høre hvilket tanker og tiltag der ligger bag.
Hør Sharon, Kirsten og Poul fortælle om deres oplevelser og erfaringer i Fedtekælderen så du er godt forberedt til basaren den 29. november kl 14-16.
There are no comments
Add yours