Kom og syng julen ind i Vor Frelsers Kirke!
Kom og syng julen ind i Vor Frelsers Kirke!
Musiklivet i den store Christianshavnerkirke er de seneste år blevet udvidet med både et koncertkor og et brass band under navnet ‘Vor Frelsers Kantori’ og FDF Christianshavns Brass Band.
Lørdag den 14. december Kl. 16.00 slår de to store ensembler kræfterne sammen med kammerkoret Tourdion og inviterer til ‘De 9 læsninger til Advent’
Mellem læsningerne fra biblen, som forudsiger Jesus komme til verden, bliver der god mulighed for at røre stemmerne i store kendte julesalmer fra både den danske og engelske tradition. Alt akkompagneret af bløde messingtoner og Vor Frelsers store orgel.
Kl. 15.45 vil dirigenten Niels Granvig og korene varme menigheden op og øve salmerne.
Kom i god tid og vær med til at løfte taget med fællessang i den store, flotte kirke på Havnen.
There are no comments
Add yours