flaskecontainer

Måske alligevel ikke så smart

Københavns Kommune fjernede for et par uger siden genbrugscontainerne til glas for at undgå problemer med nytåret. Men nytårsaften er endnu stadig to uger væk, og beboere er nu begyndt at stille poser med glas der hvor genbrugscontainerne stod.

“Det er skandaløst”, siger en beboer, der går forbi. “Det er måske forståeligt at man samler dem ind til nytårsaften, men hvorfor 3 uger før?”, siger han med hentydning til at det er en endnu dårligere ide at have løse flasker liggende rundt på gader og stræder i flere uger.

Birte Pedersen fra Christianshavns Lokalråd har kontaktet forvaltningen for at få at vide hvornår containerne bliver genopstillet. Forvaltningen har ikke besvaret henvendelsen.




There are no comments

Add yours

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.