Lille Mølle

Lille Mølle er – fraset Kastelsmøllen – den eneste tilbageværende voldmølle i København. Den har haft en sjov historie – den blev købt i 1910 af ægteparret Ejnar og Johanne Flach-Bundegaard. På det tidspunkt var møllen ikke længere i brug, og de besluttede at lave en helt usædvanlig bolig ud af den. Ægteparret ejede møllen til 1974, hvor de forærede den til Nationalmuseet.

Ejnar var ingeniør og grundlagde Dansk Elektro Industri Fabrik, eller DEIF. Denne virksomhed, som eksisterer i bedste velgående den dag i dag, tillod ægteparret et rigt socialt liv, og deres fester blev snart omdrejningspunkt for Christianshavns og Københavns borgerskab.

Følg her Christianshavns Lokalhistoriske forening og arkiv med på et besøg i møllen. Det er Anne fra Nationalmuseet der viser rundt.




There are no comments

Add yours

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.