Nytårsbrev fra Carsten West

Intet nytår uden et nytårsbrev fra Carsten West, og i år er det særlig aktuelt med meddelelsen om dronningens abdicering. Det handler nemlig om nødvendigheden af at arbejde. Carsten West skriver:

Kære Venner!

I sidste års Jule- og Nytårsbrev skrev jeg lidt om de 3 V’er – Visioner, Viden og Vedholdenhed – hentet fra Sigge Winther Nielsens bog ”Entreprenørstaten”, og jeg hyldede Videnskaben – i særdeleshed fordi den havde tilbudt mig en behandling for en sygdom, som for bare få år siden ville have været en adresselabel til det hinsides. I stedet har jeg fået lov til at nyde alle livets glæder uden større bivirkninger – og endda passe mit arbejde. Jeg kunne være gået på pension for snart 9 år siden, og har hvert år takket pænt nej til at modtage alskens pensionsbetalinger. Jeg kom dog til at regne ud, at hvis jeg til næste år takkede ja til Udbetaling Danmarks venlige tilbud, så ville jeg – endda helt legalt og fritaget for topskat – få udbetalt næsten præcis det samme beløb, som kunstneren Jens Haaning fik af Kunsten i Aalborg til et kunstværk, som han blev fristet til at kalde ”Take the money and run” – hvad han så gjorde. Tilbage var en tom ramme. Nu forholder det sig således, at hvis Videnskaben ikke havde reddet mit liv, så ville Udbetaling Danmark have sendt min pension til finansministeren – og ikke til min familie. Jeg vil derfor, straks efter Nytår, følge Jens Haanings eksempel – uden dog at finansministeren af den grund står tilbage med en tom kasse. Jeg vil fortsat arbejde så længe jeg kan gøre gavn – dog på nedsat tid. Dette års Jule- og Nytårsbrev skal handle om arbejde – om vi gør os fortjent til fortsat eksistens. Og på hvilke vilkår.

Og som sædvanlig vil brevet tage sit afsæt i såvel Bibelen som andre gode bøger, der hjælper os til at forstå os selv og verden. Allerede i 1. Mosebog får vi af Gud at vide, at der skal arbejdes for sagen. ”Med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage”, siger Gud og fortsætter: ”I dit ansigts sved skal du spise dit brød”.

Dette budskab har været givet videre fra generation til generation i hele den jødiske og kristne verden gennem ca. 3.000 år; men nogle gange kan man tro, at denne videregivelse er stoppet, eller at der er nye generationer, der ikke mener at det længere er nødvendigt at arbejde. Det er ikke noget nyt! I de ikke-kristne civilisationer – i det gamle Grækenland og gennem hele Romertiden – var arbejde noget, der blev udført af slaver. Arbejde var taberadfærd. Først efter Romerriget i løbet af 300-tallet blev kristnet og specielt ved Benedikt af Nursias (ca. år 500) fremhævelse af arbejdet som en værdifuld del af et liv i et kristent fællesskab, blev arbejdet til vinderadfærd – både etisk og materielt.

Denne kristne overbevisning om, at Jorden er givet til menneskene af Gud som en gave, som – rigtigt og flittigt benyttet – vil give os føde og husly i al evighed, samt den livsopfattelse at den rette benyttelse indebærer arbejde, og at lediggang er ”sjælens fjende”, er to grundpiller i den velstand, vi i dag i det 21. århundrede nyder godt af.

Det ”vi”, der nyder godt af velstanden, er primært beboerne i den del af verden vi kalder ”Vesten” – Europa og Nordamerika. Hvad der er kilderne til denne velstand, hvis omfang ingen for 200 hundrede år siden kunne forestille sig, skal være hovedtemaet for dette Julebrev. Filologen og historikeren David Gress har i hele sit forfatterskab beskæftiget sig med dette emne, primært med bogen ”From Plato to Nato” fra 1998 og med bogen ”Velstandens kilder” fra 2007. David Gress har arvet og videreudviklet sin mors – Elsa Gress – læsekapacitet og formidlingsevner – og tillige i en vis grad moderens nydelse ved at indtage debatskabende, men velbegrundede positioner. Hans værker er et sandt bibliotek af kilder gennem 3.000 år, der alle er placeret i en sammenhæng, der tilsammen skaber et forståeligt billede af historien.

I Vesten har vi alle i skolen lært – meget forenklet – at kilden til vores demokrati og ordenssans kom fra det antikke Grækenland og Rom. Det skabte grobund for den industrielle revolution – og så blev vi velstående. Gress fornægter ikke de græske filosoffers store betydning for udviklingen af logik og matematik og betydning af etableringen af det romerske retsvæsen som fundament for en senere udviklet retsstat i Vesten. Der har eksisteret andre store civilisationer, f.eks. i Kina og i Nærøsten, som også fungerede på et højt videns- og organisationsniveau og med væsentlig teknologiudvikling, men som ikke formåede at skabe et velstandsniveau, der blot kom i nærheden af det Vestlige.

Gress strukturerer sin søgen efter velstandens kilder ud fra en formodning om, at der findes flere kilder, der over lang tid er opstået i et komplekst selvforstærkende samspil med andre kilder, der så løber sammen i den velstandsflod, som for alvor fik kraft omkring år 1800 i Europa. Han starter ikke i antikken, men i det urkristne, hvor individet får naturret med ansvar overfor Gud. Denne frihed blev senere af Benedikt forbundet med ansvarlighed og moral, og en tro på, at arbejde, kreativitet og fornuft kunne skabe en bedre fremtid – alt i overensstemmelse med Guds hensigt med at give mennesket Jorden.
Gress lukker også tidsgabet mellem år ca. 500-1700 – mellem Romerrigets opløsning og Oplysningstiden. De germanske stammer, som blev magtcentrum i Europa efter år 500, var ikke kulturløse barbarer, men handelsfolk, der gennem hele middelalderen skabte velfungerende markeder, både internt i Europa og med den voksende islamiske arabiske magtsfære. Den individuelle næringsfrihed var en germansk drivkraft, som havde større udfoldelsesmuligheder end under det romerske regime, men som udfoldede sig under varierende statslige og feudale magtforhold. Hertil kommer den meget store betydning for den retslige beskyttelse af ejendoms- og næringsret, som bliver grundlagt i England ved Magna Carta i 1215 og det globale udsyn, som skabes ved opdagelsen af Amerika i 1492. Forløbet med den videnskabelige revolution i 1600-tallet, oplysningstiden i 1700-tallet er så de sidste kilder, der skaber velstandsfloden – den industrielle revolution – fra ca. 1800. Det kan hævdes at ingen af kilderne kan undværes. Udtørrer en kilde, udtørrer alle andre kilder og dermed floden.

Hovedkilderne kan navngives Kristen etik, arbejdsmoral og næstekærlighed, logik og matematik, retsorden og ejendomsret, næringsfrihed, kreativitet, videnskab, et hæderligt og meritbaseret embedsapparat, begrænset stat, demokrati og personlig frihed. Det bemærkes, at den kilde som kun løber i den vestlige kultur, er den førstnævnte – og dermed forklaringen på, at velstanden i Vesten er høj. Gress mener at Vesten og dermed Velstanden har været truet siden 1960’erne. Både af eksterne og interne fjender, herunder at kristne værdier er ved at forsvinde.

Er Vesten som civilisation – og Velstandens kilder – så værd at kæmpe for? Vesten er den første civilisation, som har forbudt slaveri, indført universelle menneskerettigheder og vedtaget fair og lige regler for handel mellem lande. Man kan sagtens finde ting at kritisere, men det er aldrig lykkedes nogen at skabe bedre alternativer. Vesten har om nogen en forpligtelse til at tage vare på Jorden, på hinanden og på alle dyr og planter. Det er et kristent påbud. Mennesket har selv i deres ansigts sved skabt Velstand og Frihed. Men som sådan er de skrøbelige størrelser, hvis kilder konstant skal beskyttes.

I ønskes alle et lykkeligt 2024 – med Velstand og Frihed.

Kærlig hilsen
Carsten West

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.