Hvorfor trumfer store anlægsprojekter natur, klima og demokrati?

Lørdag var Landstingssalen på Christiansborg ramme om en konference, arrangeret af en række miljøorganisationer i Danmark, med det fælles emne “Hvorfor trumfer store anlægsprojekter natur, klima og demokrati?”. Det var Amager Fælleds Venner, Beskyt Aarhusbugten, Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen, Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm, Kattegatforbindelse – Nej Tak og flere and 50 andre organisationer. En række fremtrædende specialister og forskere holdt en række interessante indlæg og debatterede med salen, hvor der var plads til 230 deltagere.
For Christianshavns Kvarter var det en premiere – det var første gang vi producerede og sendte live, i hele fem timer. Det var med lidt betænkelighed vi takkede ja til opgaven, men vi besluttede at vi jo lige så godt kunne blive til grin for hele landet som i det små. Men til vores overraskelse gik det egentlig ganske godt. Der var bestemt ting, der kunne være bedre, men vi havde ingen tekniske nedbrud, og fik også lagt produktionen på disken, efterhånden som den skred frem. Den viste video er let redigeret i forhold til live-udsendelen hvor pauser o.l. er klippet ud.
Streamingsholdet var Kitija Matisone, Rasmus Preisler og Knud Josefsen.




There are no comments

Add yours

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.