Efterårsferie på Broens Gadekøkken
I efterårsferien har Broens Gadekøkken fra onsdag til søndag fra kl. 12.00 -16.00 forskellige og sjove aktiviteter for børn i alle aldre. Aktiviteterne foregår udenfor og overholder dermed Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Alle aktiviteter i ”Børnedage i Gadekøkkenet” er gratis.
BØRNEDAGE I GADEKØKKENET
// Spille- og tegnehjørne
Hiv børnene med i spille- og tegnehjørnet, hvor I kan dyste i ludo eller fordybe jer over en smuk tegning.
// Børn maler stort
Alle børn kan i fællesskab bidrage til et stort kunstværk, som skal udmunde i et meterlangt fællesmaleri, når efterårsferien er slut
// Kæmpe kridtmaleri
Henover efterårsferien kan I være med til at pryde pladsen, hvor vi skal tegne med kridt i og i fællesskab lave et stort flot kridtmaleri. Der kan tegnes store og små ting eller et flot mønster.
// Ansigtsmaling
Sommerfugl, farlig løve eller en sød kat? Vores ansigtsmaler står klar med penslen og forvandler børnene efter deres egne ønsker.
// Flødebollekast
Til flødebollekast er du garanteret latterkrampe for hele familien. Kan du gribe flødebollen, når den kommer flyvende mod dig?
Hvis familien bliver sulten i løbet af dagen, kan I få popcorn, flødeboller – hvis I altså formår at gribe dem – og gademad fra Broens Gadekøkkens fantastiske madboder. Se udvalget her: https://broensgadekoekken.dk/boder/
There are no comments
Add yours