Tilgængelighedsforbedringer på Christianshavn
I 2010 blev fortovene lavet mere tilgængelige, ikke mindst efter massiv kritik fra Christianshavns Lokalråd. Men blev de rent faktisk mere tilgængelige?
Det har vi spurgt oldermanden for brolæggerlauget under Dansk Byggeri, Claus Erik Johnsen, om.
Jeg er rigtig glad for det indslag om “bedre” tilgængelighed på Christianshavn.
Christianshavn fik bevilget 1.3 mill. af Københavns Kommune til forbedring af tilgængeligheden for flere år siden til en tilgængelighedsrute i bydelen. Dette skete på opfordring af- og i samarbejde med Christianshavns Lokalråd som belyste de problemer, der var/er for tilgængeligheden i det offentlige rum på Christianshavn.
Det blev besluttet at tilgængelighedsruten skulle gå fra strækningen Christianshavns Torv til Islands Plads og fra Torvegade ad Prinsessegade i den ene side til Holmen. Dette skulle gøre det muligt for handicappede i kørestole, ældre, gangbesværede, barnevogne, rollatorbrugere at komme til og fra Holmen til Christianshavns Torv og videre langs kanalen (som den er) til Islands Brygge. Københavns Kommune foranstaltede at arbejdet med tilgængelighedsruten gik i gang. Personligt har jeg som aktiv i gruppen for tilgængelighed både under og efter arbejdet med ruten forsøgt at gøre entreprenøren, der stod for arbejdet, opmærksom på de fejl og mangler – der også er blevet gjort her bliver nævnt af Claus Erik Johansen, oldermand for Brolæggerlauget under Dansk Byggeri.
Som kørestolsbruger og aktiv i denne proces er det trist at skulle konstatere at, hvor der er brugt brede nedløbsrender, er tilgængeligheden er blevet dårligere for kørestolsbrugere, da renderne er så brede, at de griber hjulene, så man enten sidder fast (i manuel kørestol) eller for elkørestoles vedkommende udsættes for voldsomme bump som forsætter op i ryggen, nakken og armene som kan give alvorlige invaliderende skader. For rollatorbrugeres vedkommende er der risiko for at styrte i en rende eller snuble over kantsten, der ikke er sænket. Disse problemer forekommer desværre på hele ruten. Herudover blev ruten, som vi havde snakket om, ikke færdiggjort. Tilgængeligheden over Bodenhoffs Plads til Islands Plads og i Prinsessegade over Bodehoffs Plads til Holmen, mangler stadig. Det samme gælder for nedsænkning af kansten flere steder.
Ideen og hensigten med projektet “Tilgængelighed for Alle” har været rigtig god. At udelukke bestemte grupper i befolkningen fra fysisk at færdes i frit offentlige bygninger og på offentlige veje og stier er diskrimination og følger ikke FNs handicapkonvention om tilgængelighed og som ellers forsøges udført i mange lande verden over. Det bør være et politisk ansvar at sørge for at vi alle har adgang til at deltage socialt, kulturelt og politisk uanset køn, religion, sexuel orientering, hudfarve, alder eller handicap og at vi følger internationale henstillinger.
Kigger jeg mig rundt om i Københavns Kommune, bliver de samme brede render brugt og sænkning at kantsten kan være meget tilfældig og forskellig. Så hvis man forsøger at komme over et fodgængerfelt, hvor det er muligt, er det ikke sikkert, det er muligt på den anden side. Så er det bare om at skynde sig tilbage inden lyskurven lyser rødt.
Jeg vil gøre opmærksom på, at dette indlæg ikke er i samråd med Lokalrådet på Christianshavn, men er mine egne personlige ud fra min deltagelse som aktiv medlem i Lokalrådet.
Med venlig hilsen
Renate Borgen