froken rappesen sekretaer

Redaktionssekretær søges!

Kunne du tænke dig at give en hånd med i Christianshavns Kvarter, så er chancen her nu. Vi mangler en til at håndtere en stigende mængde stof der kommer til os som skal redigeres og publiceres.

Vi vil
– lære dig at bruge de nødvendige programmer som Photoshop, WordPress og (sjældent) Indesign
– låne dig en PC hvis du ikke allerede har en
– tilbyde dig et fællesskab omkring vores redaktion i Strandgade, især i de perioder hvor vi har praktikanter

Dine opgaver er at
– publicere stof online på websiden, herunder at forberede grafisk materiale og vedligeholde indlæg
– opsøge og researche nye historier
– stå for kontakt til vores læsere og arrangører
– nogen gange være mor/far for vores helt usandsynligt søde, unge praktikanter fra hele verden.

Arbejdstiden bestemmer du selv. Vi har ligeløn i Christianshavns Kvarter: ingen får nemlig løn, men vær ikke blind for at det kan tælle på dit CV. Størstedelen kan laves fra den nærmeste computer.

Er det noget for dig? Eller måske kender du en, som ville synes det er sjovt? Vi glæder os til at høre fra dig på: info@christianshavnskvarter.dk




There are no comments

Add yours

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.