Natkirke i Vor Frelsers (TV)

Hver fredag aften er der NATKIRKE i Vor Frelsers. I den mørke kirke kun oplyst af stearinlys kan du meditere, tænke eller finde din helt egen oplevelse. Du kan komme og gå, som du har lyst til. Og du kan lytte til stilheden – eller til musik.

Der er en times koncert hver fredag. Det kan være en sanger, som vandrer rundt i kirken, en fløjtenist eller som denne fredag et samspil mellem en organist og en saxofonist – domorganist Freddy Samsing og jazzsaxofonist Morten Øberg fra Odense.

Kl. 22 er der en alternativ nadverandagt, og du kan i løbet af aftenen skrive en bøn eller et ønske i en bog – eller lægge en seddel i den såkaldte bønnekrukke, så bliver den læst op af natkirkepræsten lige inden NATKIRKE slutter kl. 24.

NATKIRKE er en meget stemningsfuld og anderledes oplevelse midt i et fredagssydende Christianshavn – hvad enten man er til den religiøse del eller ej. Det dunkle kirkerum egner sig dog mindre til tv-optagelse end til fordybelse. Vi har lavet en lille stemningsreportage, men du skal med andre ord prøve det selv.
Læs mere om NATKIRKE i Vor Frelsers Kirke




There are no comments

Add yours

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.