Nanna Mallan 2

OM BEVARELSEN AF ET UNIKT MILJØ I SYDHAVNEN

En af Københavns sidste poetiske oaser er ved at blive smadret: Fiskerihavnen ude ved Sydhavnen. En af de lokale billedkunstnere, Nanna Mallan, har skrevet dette lange prosadigt. Værd at læse!

– OM BEVARELSEN AF ET UNIKT MILJØ I SYDHAVNEN

Til berørte politikere og andre – samt Teknik- og Miljøudvalget!

Hvor er det trist

Når borgere bliver taget som gidsler

i et politisk pengespil

Vi, der bor i fiskerhavnen,

i Sydhavnen

Vi, der bruger stejlepladsen dagligt

Dette sted, der er Bydelens identitet

Hjertet i Sydhavnen

Fordi Sydhavnen er – som navnet siger – en havn

Et arbejderkvarter

En havn – en fiskerhavn

En gammel industrihavn – der forlængst er væk

Mange, her fra Sydhavnen arbejdede i havnen

og fik børn, som fik børn, som stadig bor her

Huse, der er blevet bygget op af emballagekasserne, der kom sejlende hertil

Huse, der blev bygget i kolonihaverne, nyttehaverne og fiskerhavnen

Sydhavnen er et sted, hvor ting sker

Hvor ting opstår og vokser frem mellem mennesker

Og ikke et sted, hvor mennesker iscenesættes af andre mennesker

Vi har været til ufatteligt mange ‘borgerinddragende’ møder

Og hver gang er vi blev taget lidt mere som gidsel

I et politisk pengespil

Vi er aldrig blevet forstået, set eller hørt fra By og Havns, kommunens eller arkitekternes side

Dette sted er så komplekst fantastik og unikt

Et sted, som stejlepladsen, fiskerhavnen og Sydhavnen

Er en sjælden perle

Og derfor var det også fredet, kulturhistorisk bevaringsværdigt og naturbeskyttet

for kun 2 år siden

Men både fredning, naturhensyn og kulturhistorisk, særligt sårbart miljø, er fjernet med et pennestrøg af folk, der aldrig har været her på stedet

Af folk, som ikke havde tid og lyst til at se, hvor komplekst Sydhavnen, fiskerhavnen

Og stejlepladsen er – og hvor meget, det hele hænger sammen

Det er et sted, der er vokset op af – og sammen med historien –

arbejderne, industrien, industrihavnene, fiskerhavnen, kolonihaverne, nyttehaverne,

Arbejderboligerne m.m. –

stedet forandrer sig med menneskene, der bor her,

lige så stille, som vi hver især vokser og forandres af og med tiden

At bygge boliger op til mere end 5 gange så mange mennesker, som vi er her nu

Med nybyggede huse – der er 20 meter højere end det højest eksisterende, her i havnen – er Ikke at bevare et miljø

Hvordan vil I have, at vi skal integrere 920 nye boliger, solgt på ‘vores egenart’,

den, som vi har udviklet over små 75 år

Et par hundrede mennesker i små bådeskure og selvbyggede huse

Hvordan skal vi dog kunne integrere 10 gange så mange mennesker –

nye tilflyttere i nybyggede huse – der kigger ned på os fra deres mere end 20 meter højere huse

Alt sammen noget, der skal ske på ganske få år – folk her er typisk et par år om at bygge et lille hus til sig selv og så fortsætter de med vedligehold og at lave forandringer

Det bliver nytilflytterne, der kommer til at integrere os – os, som et levn fra en fortid, de aldrig har kendt

På en opskrift, I har lavet om idéen om os

De, der flytter ind i et nybyggeri – de bestemmer måske, hvor en væg skal stå

Hvilken farve – inden for eller uden for –

Men har de nogen sinde stået med materialet i hånden:

En bjælke, et bræt, en plade

Og stået og tænkt på, hvordan materialet kunne blive til den drøm, de drømte om

Med ønsket om at have en plade, et bræt, en bjælke mere – eller bare lidt mere – for at kunne

Komme lidt tættere på drømmen

Og se, hvordan det, man har, vokser og bliver til

Et hus

En båd

Den enkeltes drøm

Der blev til virkelighed

For at sejle ud i verden

For at se og for at opdage

Men I har allerede – inden noget og nogen er startet –

slukket enhver drøm

Med jeres tænkte miljøer, ordnet i tænkte systemer for andre

Med huse, gader, pladser og træer

Sat hvor I har bestemt

i en idé om, hvordan mennesker vil leve

I har lavet iscenesættelser

Så vi alle kan leve i en kønsløs andeby – i et Tivoli

Med brudstykker, I har hugget fra os

og hevet ud af de sammenhænge, de var i med brudstykker som:

selvbyg – genbyg – fællesskaber – unikt – selvgroet – natur – vand

Altsammen Fantastiske salgsord

Altsammen tomme illusioner

For det er ødelagt

Inden man har åbnet sin nye hoveddør

Hugget på vores bekostning

For dette kan man ikke købe sig til

Det tager tid

Og hver enkelt er selv en del af det

Det er Ikke en flok

Vi er kommet med mange forslag Som :

at fortsætte flere foreninger (bygselv-foreninger) på grundene langs Bådehavnsgade, ind mod stejlepladsen og op til Sejlklubvej

Og tage en stribe langs Sejlklubvej, 15 meter ind på stejlepladsen og udstykke dem

I 6 meters bredde som bygselv-grunde i max 8 meters højde

Så man bevarede langt det meste af stejlepladsen og hele miljøet omkring havnen

At man kunne bygge højt, på den anden side af Bådehavnsgade,

så alle havde grønt at kigge på og gå på

Så alle havde en stor himmel at se på

Og kan følge med i tiden med morgenlyset, middagslyset, aftenlyset, skumringen, når det skifter til aften og nat – se, når årstiderne skifter, lyset på himlen og alle fuglene, der trækker – først den ene vej – og så den anden vej – for at varsle om foråret og vinteren

Det kræver stor åben himmel, at kunne få den oplevelse

Men man plukker og hugger i vores idéer

Og overser helheden

Det, der er det unikke

Man fotoshopper og fordrejer til uigenkendelighed

Og bruger os som gidsler

Med løgnagtige fotos og beskrivelser

Og bruger de, af vores ord og idéer, der passer ind i jeres projekt til at tjene flest penge

I fortæller om alt det fantastiske, unikke

Om os og vores kultur

Alt det vil I sælge grundene på til boliger

Alt imens at I ødelægger alt det, I sælger det på

Og I glemmer at fortælle, at I har ophævet en fredning på mindre end tre måneder

Og for at gøre det, sprang I over den normale procedure og gik direkte til folketinget med ‘det bevaringsværdige kulturhistoriske miljø’ i fiskerhavnen,

Der er særligt sårbart –

naturbeskyttelsen –

Og det er Altsammen Noget, der aldrig kan genskabes

Hvordan skal vi tro på et demokrati efter dette

Hvor vi på alle måder er blevet tromlet ned og misbrugt,

Fordi I ikke har sat jer ind i stedet, bydelen og vores særkende

Men tager vores hovedstad, bid for bid, uden plan, uden visioner, uden drømme

Og hører ikke på os, der bor i områderne – og så påstår I endda at I gør det

Med møder, hvor I hugger vores ord og gør dem til tomme plusord uden forbindelse

Til det, de dækker over

For sådan set har vi aldrig brugt de ord

Fordi vi er – vi er til stede

Og har ikke haft brug for at analysere, hvad det er, vi holder af – for vi ved, vi vil bo her

Og så er der tiden

At noget kan gå fra fredning til en byggemodning på mindre end to år

Er ganske enkelt helt uforståeligt

På en gammel påfyldnings grund,

brugt til at tjære garn

fuld af forbavsende mange forskellige slags gifte

Med vand på tre sider uden kystsikring

En adgangsvej, der ender blindt og allerede nu er utroligt trafikeret

Det virker ganske enkelt ikke som gennemtænkt, men som ‘hovsa’

Og virkelig dyrt

‘Hovsa’ som så meget andet i vores by

Det giver ikke nogen almindelige mennesker en chance for at kunne følge med

Eller nå at sætte sig ind i det

Hvis der skal passes et arbejde og en familie

I kan stadig nå at trykke på pauseknappen,

inden det er for sent – igen – som alt det andet, som er fortrudt i vores by

Og lad os tænke rigtigt og sammen

Og Lave den by, som vi drømmer om sammen

For os, der bor her

Lad os lave Vores by

Vores hovedstad

En hovedstad, som hele landet kan være stolt af

Som kunne være vores særkende

Som ikke ligner alle andre byer

Men noget helt specielt et København

Med forskellighed og mangfoldighed

Til os og for os og alle dem, der ønsker at komme her

Nye Tilflyttere som turister

Og lad ikke alt blive som store nybyggede områder

Helt ens og alt for tæt

Og næsten som Ghettoer, inden de er færdige

Og Ikke for penge til de få

Men for mennesker og mangfoldigheden

For alle os forskellige mennesker, der bor og bruger byen, holder af byen og ønsker at blive boende

Lad os beholde vores jord i kommunens hænder og ikke sælge ud af den

Så Forskelligheden kan blomstre og der er plads til alle –

natur, dyr og mennesker

Under en himmel, der kan ses

Og Noget, vi kan genkende os selv i, fordi vi bor her og er med til at skabe det

– Over tid

Nanna Mallan




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.