dfdf

40 meter rutsjebane i Dansk Arkitekturcenter

Foto: Contraframe
Dansk Arkitektur Center har fået en 15 meter høj og 40 meter lang rutsjebane, der snor sig som en spiral hele fire etager ned gennem BLOXs ikoniske bygning. Det er Ny Carlsbergfondet, som har finansieret den permanente kunstinstallation af den tysk-belgiske kunstner Carsten Höller. Han har lavet lignende rutsjebane-kunstværker på førende museer i hele verden, herunder Tate Modern i London, men det er den første i Skandinavien.
Initiativet er igangsat som en del af Dansk Arkitektur Centers ønske om en bredere gæsteprofil, hvor der rækkes ud til besøgende, der ikke allerede har kendskab til arkitektur – men er optaget af byens udvikling, dansk design og kulturelle oplevelser.
”Hvorfor bruger vi ikke rutsjebaner i arkitekturen som en tilføjelse til trapper, elevatorer og rulletrapper? spørger Carsten Höller og uddyber: ”De er hurtige, sikre og energibesparende – og de frembringer en glad følelse hos brugeren, der nærmest kan beskrives som et slags møde mellem lyst og panik, et sted mellem glæde og vanvid.”
Installationen er placeret i Udstillingsforum – ved siden af trapperne, som dog stadig kan benyttes, hvis ikke lige man har modet til at tage den hurtige vej ned gennem DAC Slide.




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.