Lys

4. maj på Christianshavns Kvarter

Det er 75 år siden Danmark blev befriet i år. Så den 4. maj er en særlig dag denne gang. Vi markerer dagen med tre programmer om befrielsen:

1. Vi har talt med Helge Milo, den sidste der er tilbage fra Churchill-gruppen, den første modstandsgruppe i Danmark. Han var kun 15 år, da han gik ind i den, og de andre i gruppen var ikke meget ældre. Men i modsætning til dem, har han klaret sig godt. De andre blev mærket for livet af det fængelsophold, de blev idømt i straf for modstandsarbejdet.

2. Vi har også talt med Anne Vad, som har skrevet en ny frihedssang. Hun vandt også den landsdækkende konkurrence der var udskrevet for at finde den. Forhåbentlig tager nogle medier den op – den skulle jo ellers være sunget til arrangementer rundt om i landet.

3. Endelig filmede vi mindehøjtidelighederne i Mindelunden 2019. Det var temmelig heldigt, for i år er de aflyst.

Alle tre programmer bliver sendt på DK4 den 4. maj. Samtidig vil de være tilgængelige på Christianshavns Kvarter (Anne Vads program er allerede offentliggjort).

Vi ønsker alle en minderig aften. Og husk at stille et lys i vinduet.




There are no comments

Add yours

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.