P1021231

Betonstøvet

Københavns Kommune har i et forsøg på at fundere brostenene i bydelen spredt betonstøv på Christianshavn. Sejlere, bilejere og beboere har døjet med følgerne i snart et par uger, og noget tyder på at der er brugt “for meget”, skriver TV2 Nyheder. Københavns Kommune er nu som en feberredning begyndt at vande vejene. Det holder formentlig til vandet er fordampet.

Flere har i Christianshavns Kvarters kommentatorspor udtrykt bekymring over om støvet er skadeligt. Det kan ingen formentlig i øjeblikket svare på, for en del af materialet består af genbrug, skriver TV Lorry.

Bydelens demokratiske organer, Christianshavns Lokalråd og Christianshavns Lokaludvalg har ikke været konsulteret forud for eksperimentet, skriver TV Lorry.

En borger har søgt aktindsigt hos Københavns Kommune vedrørende giftighed af støvet, omkring beskyttelsesmidler, som håndværkere der arbejder med stoffet skal bruge, og om hvorfor christianshavnerne ikke er blevet hørt eller blot orienteret om projektet.

Christianshavns Kvarter bad i fredags om en kommentar til situationen fra presseafdelingen i kommunens Teknik- og Miljøforvaltning, men afdelingen er endnu ikke vendt tilbage.

 




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.