carsten

Carsten West: Frygt ikke!

Jul og Nytår 2018/2019

Kære Venner!

Gennem efterhånden 2-3 dusin år har jeg sendt en Jule- og Nytårshilsen ud til de
mennesker, som – gennem den samme tidsperiode – har givet mig opmærksomhed i
en del af deres liv. Summen af denne opmærksomhed har uomgængeligt præget og
ændret mit liv – uanset jeg vil indrømme det eller ej. I 2018 var det præcis 50 år
siden, jeg som 18 årig kom rejsende til København. Min bagage var materielt set
yderst sparsom, men kulturelt, religiøst og uddannelsesmæssigt meget værdifuld.
Med i min bagage var også frygtløsheden.

Om denne frygtløshed hos unge mænd er genetisk eller kulturelt bestemt skal jeg
ikke kunne afgøre, men jeg tror at det er en egenskab, som må være baseret på
evolutionære fordele for mennesket som art. Det er uomtvisteligt, at frygtløshed
blandt soldater historisk har været en afgørende fordel i krig, hvis denne frygtløshed
blev udfoldet i disciplinær orden, med førende teknologi og i en velovervejet strategi.
Derfor opmuntredes til modig handling, medens udisciplineret opførsel blev tugtet.
Set over et livsforløb, har det været en optimal arbejdsdeling mellem generationerne,
at de unge var frygtløse, i de mere modne år udviklede man sin faglighed, og i de
ældre år udnyttede man sine erfaringer til at skabe et strategisk overblik.
Hermed er årets tema slået an. Frygt og spilteori.

Frygten fylder i disse år meget i medierne på mange områder. Unge mennesker bliver
åbenbart mere angststressede end tidligere. Frygt for klimaet, for miljøet, for
fattigdom, for indvandring, for kriser og generel frygt for fremtiden. Det forekommer
lidt absurd på baggrund af, at verden aldrig har været rigere, aldrig har andelen af
absolut fattige været mindre, aldrig har den teknologiske udvikling gået hurtigere og
aldrig har den globale udveksling af varer, viden og mennesker været større.

Årsagerne til den stigende frygt kan sikkert være mange, men en årsag kunne være
den enkle, at der – i vores del af verden – breder sig den opfattelse, at der ikke
længere er behov for den individuelle frygtløshed. Og man kan ikke blive belønnet for
at levere noget, der ikke er behov for. Det er stadig et farligt job at være soldat, men
arbejdsmiljø og sikkerhed er højt prioriterede mål i den militære sektor.

Konfliktløsning i det 21. århundrede sker ikke længere ved personligt mod på
slagmarken, men ved teknologisk kunnen og strategisk tænkning. Det videnskabelige
værktøj for strategisk planlægning hedder spilteori, som ikke indgik i økonomistudiet i
1970’erne, da jeg gik på universitetet. Det gør det nu – og siger noget om
udviklingen.

En af de ældste eksempler vi har på strategisk anvendelse af spilteori findes i Bibelen,
1. Mosebog. I kap. 2 skaber Gud mennesket og placerer det i Edens have, hvor Gud
tillige har sat alle slags frugttræer, herunder livets træ og kundskabens træ. Gud siger
så til mennesket: ”Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om
godt og ondt må du ikke spise af, for den dag, du spiser af det, skal du dø!” Gud
havde dog også skabt slangen, det snedigste af alle dyr, og slangen siger til
mennesket, at Gud bluffer. Slangen ved, at Gud ikke kunne drømme om at ødelægge
sit eget skaberværk. Så Adam og Eva spiser af kundskabens træ og Gud opdager det
selvfølgelig. Og hvad gør Gud så? Slangen havde ret – Gud slog ikke mennesket ihjel.
Han fravalgte militær straf og anvendte i stedet økonomisk straf. Guds dom blev i
stedet: ”..med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. Tjørn og tidsel skal jorden
lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter.”

Siden da har mennesket skabt enorme fremskridt uden at Gud har grebet ind – endnu
da! Den ypperste form for våbenteknologi – den nukleare – er fra at være en enorm
fordel nu sat ud af det strategiske spil, fordi den gensidige afskrækkelseseffekt er så
stor, at der er opstået et deadlock. Hvis man anvender nukleare våben mod andre,
bliver man selv udslettet. Her er det blot den teknologiske balance, der kræves
opretholdt – indtil der måske en dag sker en teknologisk disruption.

Konventionel krig er – bortset fra isolerede regionale konflikter – ikke anvendelig, da
risikoen for tab af menneskeliv er større end den politiske risikovillighed kan rumme.
Økonomisk krig og informationskrig er nu de mest effektive våben. Ligesom Gud
truede Adam og Eva med slid, møje og fattigdom, så anvendes økonomiske
sanktioner som våben i den geopolitiske hverdag. Truslen om fattigdom skaber frygt i
fjendens lejr, skaber intern strid – og målet er fjendens politiske sammenbrud og
underordning. Med den nye informationsteknologi kan sociale modsætninger internt
hos fjenden både skabes og skærpes ved organiserede strategiske kampagner. I visse
dele af pressen er dette blevet kaldt ”fake news” – et begreb der forvirrer mere end
det afklarer. Det behøver hverken at være ”fake” eller ”news”. Det er i den
organiserede form ganske simpel spilteori, hvor nogle truer med konsekvenser af
alskens art. Om det er bluff eller ej kan man ikke vide. Men hvis man er frygtsom – og
ikke frygtløs – så lader man sig kyse af trusler. I stedet foreskriver spilteorien at
kalkulere chancen for bluff, og forberede sig på, at det ikke er det. Og så skal man
give et spilteoretisk modsvar, der er troværdigt – og frygtløst. Modsvaret kan være
trusler eller løfter – eller en kombination. Men at løbe fra truslen eller løftet kan være
katastrofalt. Det bliver først rigtig svært, når det strategiske mål først kalkuleres
opnået efter flere svar og modsvar er gennemløbet – ligesom når man i Skak tænker
mange træk frem.

Nyhedsfladen er fyldt med trusler og løfter – indenrigs og udenrigs. Bevidst bluff og
mere eller mindre selektivt udvalgte fakta krydret med konspirationsteorier flyver
rundt på alle medier. I et sådant miljø vil et frygtsomt menneske være fortabt. Den
gode historie er, at det meste af det er bluff – mere eller mindre.

Den reelle trussel mod det enkelte menneskes helbred, velstand og lykke har aldrig
været mindre i vores del af verden. Men det kræver måske mere end nogen sinde før
frygtløshed at erkende det. At udvise frygtløshed i en verden med økonomiske
konflikter og krige på ord kræver noget andet end for 50 år siden. Nu er vi alle
generaler i vores egen krig – og det er klart en udfordring for unge mennesker.
Fordelen er, at krigen ikke direkte indebærer risiko for liv og lemmer. Alle skal
beherske strategi som tænkemåde, og deltage i spillet. Skabe alliancer, tage
initiativer, rykke frem, rykke tilbage. Til gengæld er spillet indrettet således, at hvis
du deltager – så har du en god vinderchance. Nogle mere end andre. Men hvis du ikke
spiller med – hvis du er frygtsom – så taber du helt sikkert.

I medierne kan man høre og læse højt uddannede meningsdannere give udtryk for en
passiv strategi i forhold til trusler mod vores velstand, mod det liberale demokrati,
mod klimaet og mod vores kultur. En passiv tilpasning til udfordringerne, der udhuler
vores velstand, er den farligste. Hvis man vil vinde i en økonomisk konflikt, så skal
man være og forblive den rigeste. Hvis man vil beskytte demokrati og kultur, så skal
man være både den materielt stærkeste og den kulturelt mest frygtløse. Og
klimaudfordringerne kan kun løses ved skabe grøn velstand. Grøn fattigdom – som
Gud dømte mennesket til – var vist ment som en straf.

I ønskes alle et frygtløst 2019.

Kærlig hilsen
Carsten West




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.