Røggener fra brændeovne

Vi er i den kolde årstid, og mange benytter lejligheden til at tænde op i brændeovnen eller pejsen. På Christianshavn har 334 husstande den mulighed.
Brændeovne er imidlertid en ekstremt forurenende opvarmningsform – der dannes rundt regnet 100 gange flere partikler end når varmen kommer fra olie, fjernvarme, varmepumper eller gasbrændeovne.
Men kan der gøres noget ved det? Det prøvede en stribe eksperter at belyse ved et møde på Christianshavns Bibliotek forleden. Mødet var arrangeret af Miljøpunkt Indre by og Christianshavn.

Rettelse 27.12.2018:
Antallet af brændeovne på Christianshavn var først angivet i ovenstående følgetekst til 373 og er nu rettet til 334, som er det antal der angives i videoen. I øvrigt er tallet et cirkatal, eftersom det fremkommer som summen af en procentdel af Københavns samlede antal brændeovne lagt sammen med et estimeret antal ovne i Christiania.




There are 3 comments

Add yours
  1. Henrik B. Jensen

    373 ovne/pejse på Christianshavn er ikke mange. Faktisk ingenting. Der er ca. 16000 brændeovne i Københavns Kommune.
    MEN: hvor har du tallet 373 fra Knud Josefsen?
    Det med partikler fra brændeovne udleder 100 gange flere partikler end bl.a. fjernvarme, gasovne og varmepumper siger jo ingenting. 100 gange partikler gange med stort set ingenting er stadig næsten ingenting.
    Derfor er denne udtalelse vildledende og manipulerende.
    Den altoverskyggende miljøsynder i København, er udledningers trafikken. Ikke kun partikler, men i høj grad den sundhedsskadelige NO2 ( kvælstofdioxid).
    Så at brændeovne på Christianshavn skulle udgøre et stort problem, er noget vås.
    Tal med nogle der ved noget om brændefyring på Christianshavn og i København i almindelighed. Altså folk der kommer hos brændeovnsbrugerne, nemlig skorstensfejerne i København. Vi kender adfærden og brændeovnstyperne der står rundt om i hjemmene, og vi ved alt om hvor lidt eller hvor meget og hvad brændeovnene udleder.

    Ven hilsen
    Skorstensfejermester
    Henrik B. Jensen
    København
    Formand for Skorstensfejerlaugets Miljøudvalg

  2. Knud Josefsen

    Kære Henrik

    Tak for din kommentar. Jeg har antallet af brændeovne på Christianshavn fra dig – du siger det 10 min 9 sekunder inde i videoen. Men jeg har husket det forkert. Du siger 334 og jeg har skrevet 374. Det beklager jeg. Jeg har rettet det i følgeteksten, men det er i øvrigt et anslået antal. De 100 brændeovne i Christiania er et skøn som Christianias repræsentant angiver.

    Mængden af partikler som forskellige opvarmningsformer genererer pr. produceret energienhed, er refereret fra Kåre Press fra det Økologiske Råd, som også talte på mødet.

    Også andelen af partikelforureningen, som brændeovne udgør af den samlede forurening, er refereret fra Kåre Press. Han angav at brænderøgsforureningen, der genereres i løbet af fyringssæsonen, er af samme størrelse som den forurening som bilerne genererer på hele året. Hvorvidt det er lidt eller meget, vil jeg lade eksperterne afgøre. Men måske skal noget gøres, for EU har jo netop taget det første skridt mod at anlægge en retssag mod Danmark for ikke at overholde reglerne om luftkvalitet.

    Jeg kan forstå at man diskuterer hvilke dele af forbrændingsrøgen som er mest skadelig. Foruden partikler, som både forbrænding til varmeproduktion og biler genererer, taler man især om NOx når det gælder biler og dioxin når det gælder brændeovne. Jeg kunne forestille mig at det kunne være svært at afgøre hvilken faktor der er mest betydningsfuld, eftersom de kemiske stoffer jo klæber til partiklerne og man dermed indånder begge dele samtidig.

    Mange hilsner
    Knud

  3. solveig czeskleba-dupont

    Kære Knud

    Tak for en flot film om brændeovnsmødet på Christianhavns bibliotek i dec. 2018. Angående forureningen med dioxin er det vigtigt at huske, at dioxin i brænderøg forekommer både knyttet til partikler og i gasfase. Det betyder, at dioxin ligesom de gasser, man sniffer fra gaspatroner, direkte kan nå hjernen via næsens lugtorgan og forårsage skader i hjernen. Det var man ikke klar over i den ældre dioxinforskning, som ligger til grund for nutidens reguleringer fra Miljøstyrelsens side.

    Venlig hilsen
    Solveig Czeskleba-Dupont
    Cand.scient.og forfatter til bogen Brænderøg og Helbred fra 2018 (Bogen kan lånes på biblioteket og købes i boghandlen)


Post a new comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.