julestjerne

Fedtekælderens adventskalender 2. søndag i advent

Fedtekælderens adventskalender 2. søndag i advent

Liza Tuperna Itzchaky, grønlandsk kulturmedarbejder


Den grønlandske julestjerne kaldes denne orange julestjerne i dag – og med rette. Den blev indført til Grønland af den kristne brødremenighed Herrnhuterne, der kom til Grønland i 1733. Når første søndag i advent indtræder, lyser denne stjerne i de fleste grønlandske hjem både i nord, syd, øst og vest. Sammen med det smukke snelandskab skaber det en smuk kontrast til det vintermørke, der sænker sig over landet, og kaster et varmt lys over hjemmet og skaber en stemning af jul i hele byen. Igennem mange år har Fedtekælderen været et mødested for udsatte grønlændere, og hver torsdag har vi spisning kun for denne gruppe. En af de grønlændere der kommer her – Ole – fortæller, hvordan han med glæde husker tilbage på det at vågne op første søndag i advent. Sammen med sine søskende trådte han måbende ind i den smukt oplyste stue – julestjernen symboliserer for ham en tid med glæde, tryghed og samvær med familien. Denne grønlandske julestjerne lyser i hele december måned op i Fedtekælderen til glæde for de mange mennesker fra nære og fjerne verdenshjørner, som beriger varmestuen med andre kulturer.




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.